-
Indlæg
-
jeg hader at være gravid. kan ikke li alle smerter, bekymringer, imobilitet, det at min mave er offentlig ejndom, de ømme bryster, den manglende sexlyst, kvalmen, trætheden, opkast, strækmærker, fødsel.. puha..
jeg gør det for at få et barn. ikke for andet.
vi skal sandsynligvis ikke have flere børn nu. dels pga min psyke der spænderben for overskud og økonomi, dels fordi jeg ikke bryder mig om at være gravid.
men i dag kom jeg til at tænke: hvor er det en frygtelig tanke at der ALDRIG mere skal være et lille barn i min mave!- alle de posetive ting skal jeg nyde nu, alt det spændende alt det nye. det lille nyfødte barn jeg får i mine arme “snart”, duften, chancen for at forsøge at føde naturligt igen.. det hele er sidste gang.
alt baby udstyret skal sælges når sirius ikke skal bruge det mere, eller gives væk eller smides ud..
jeg skal aldrig tage en test og vente med længsel efter et posetivt resultat eller fortælle den glædelige nyhed (altså med mindre jeg bliver hovsa-gravid, i så fald skal vi ha nr 3 og så skal jeg steriliseres bagefter.)nu har vi kæmpet for at få børn siden jeg var 19 år (er 24 nu, snart 25), og så skal vi til at passe på at det ikke sker.. vildt underligt.
syntes det er svært at acceptere at jeg ikke skal være gravid igen. føler ikke jeg er ferdig, men som sagt, så er vi ferdige nu.
lufter bare tankerne. måse har du det på samme måde?
Jeg forstår dig godt, de tanker du har omkring det at man måske ikke skal have flere børn, tror jeg du deler med mange kvinder.
Jeg er en af de kvinder der skal steriliseres når jeg har taget beslutningen om at jeg ikke skal have flere børn.
Og det er en meget svær og ulykkelig tanke, at man skal lukke for den mulighed definitivt, at man aldrig skal stå med den positive test og mærke sommerfuglene i maven, at man aldrig skal mærke de små forsigtige puf fra bebsen, og aldrig igen opleve at amme, og at mærke den stærke symbiose man har med et spædbarn. 🙁Men jeg synes det er så umådelig vigtigt at man tænker i et lidt større perspektiv, og virkelig sætter sig ud over sine egne behov her.
Man er nødt til at se hvilket liv man byder de næste børn, er der plads til dem, er der overskud til dem og råd til dem, har man egentligt overhovedet egergien og lysten til at gennemgå en hård graviditet igen, og igen skulle bøvle med sår på brysterne, ingen søvn, måske kolikbarn(har selv haft 2 stks) osv osv.Og hvordan vil de børn man allerede har, få det, hvis der kommer flere børn? Vil de blive skubbet tilside, og svigtet, fordi ingen har overskud til dem?
Det er svært at bruge sin fornuft når det kommer til valget mellem flere børn eller ej, men man er bare nødt til at tænke på børnene først, og glæde sig over de børn man allerede har<3Jeg tror også de fleste kvinder har det sådan – har også altid gerne vil have mange børn. vil ihvertfald gerne have 1 eller 2 mere. De børn jeg skal have ska komme ved ks og det er altså en hård omgang og skulle igennem og det er jo også begrænset hvor mange gange jeg kan blive åbnet!
Men det blir da hårdt og vide at nu skal man aldrig mere opleve alt det fantasiske der følger med 🙁
Sådan kan jeg også godt komme til at tænke ind imellem..
Vi har jo kun Celina og jeg vil gerne have 2 mere – men jeg er bange for at Martin kun vil have en mere.. derfor tænker jeg tit over at næste gang jeg står med en positiv test i hånden, måske kunne være den sidste.. 😕 den tanke er jeg aldeles ikk glad for..Men man er jo nødt til at få hold i det på et tidspunkt.. Jeg vil i hvert fald ikk have flere børn end jeg har tid, overskud og penge til. Jeg synes 3 er et passende antal for os, men Martin skal jo være enig, og han kan ikk sige hvor mange han gerne vil have…
Jeg glæder mig sindssygt meget til næste gang jeg skal være gravid og gå alle de dejlige ting igennem der følger med..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.