"Update"- GRAVID og ULYKKELIG!!

Kan se at der er flere der har skrevet og undret sig over hvad det blev til efter jeg engang i slut-november bad om råd og støtte, i min rigtig svære situation….

Det er med ansigtet fuldt af tårer og snot i hele hovedet( undskyld ) Jeg logger ind på UM.dk… …………….
Jeg valgte aborten. -Og der er den dag i dag, intet i mit liv jeg fortryder mere. Jeg kan slet ikke komme videre. Jeg tænker ikke på andet.
Da jeg D.27 November endte med en abort var det, i håb om at kunne flygte fra det helvede jeg følte jeg befandt mig i, og i håb om at kunne leve mit iv videre som det var forinden.. Men det er langt fra sådan det gik.. Mit forhold til min kæreste gik (selvfølgelig) i stykker. Vi er flyttet fra hinanden. Diskutere dagligt hvorvidt vi skal forsøge igen eller ej.. Jeg elsker ham virkelig højt, men kan på ingen måde tilgive ham. Aldrig har jeg følt mig så svigtet som jeg gør lige nu. For hver dag, der går, bliver bitterheden værre… Jeg er vred på mig selv, for at have forvoldt mig selv al den smerte. -Jeg HADER mig sev, for smerten. Hver dag vågner jeg op med tanken og ønsket om at være gravid.. Jeg har så meget skyldfølelse og dårlig samvittighed, at man skulle tro det var løgn.. Jeg er simpelthen så bange for, at jeg ikke kan få børn når jeg en dag planlægger at blive gravid. Jeg føler virkelig at jeg har slået en del af mig selv ihjel..både fysisk og psykisk…

Den dag i dag ville jeg ønske at jeg aldrig havde fortalt ham om min graviditet, var gået fra ham og havde fået barnet for mig selv… hellere det end ham…

Jeg misunder alle jer der var stærke nok til at trodse jeres mænd, og gjorde det I følte var rigtigt, og ikke hvad han bestemte var rigtigt…

Det gør så ondt indeni…