abort vs. 1 forælder

Øv .. Blev hverken sur, eller vred da jeg læste indlægget “Tvunget til at blive far”. Blev faktisk rigtig rigtig ked af det..

Fik følelsen af at rigtig mange, faktisk synes at “vores børn” (Os der ikke har en far der vil være med i det) ikke har fortjent livet, og at de burde have været en abort, fordi der er én person der ikke vil være med i det..

Personligt har JEG været egoistisk, fordi, jeg hverken kunne sætte mig eller mit barn, i lavere priotering end ham ? Jeg skulle simpelthen have valgt ham over min egen “stolthed”, og det jeg selv tror på ? Over det lille liv som voksede inde i mig ? Dét forstår jeg bare slet ikke … Dér blev argumenteret med “at vi måske ikke kunne klare psykisk at få en abort – men hvad med ham, han kunne ikke klare at blive far”.. Nej – muligvis ikke. Men skal jeg stå op resten af livet, og tænke på det liv jeg havde dræbt – skulle jeg fortælle mine kommende børn, at jeg havde dræbt deres storebror/søster?

Sig mig engang; Tror i børn uden fædre mangler kærlighed? Tror i de mangler mad, tøj og ting ? Tror i de mangler omsorg eller opmærksomhed ?

Jeg kunne bare rigtig godt tænke mig at få uddybet , HVORFOR de børn der må “nøjes med mor” ikke skulle have været her ?

Man vælger jo faktisk ikke om faderen skal være far, det er op til ham selv om han henter barnet og får samvær, elsker det, holder jul og fødselsdage, osv.- eller om han ikke vil være med i det.
Man vælger om barnet skal leve med kun én forælder, eller slet ikke leve!

Enlige kan adoptere – skulle de så ikke have lov til det?
Rigtig uegnede fædre, er i deres børns liv, selvom de ikke er gode for dem ?

Der flyver så meget gennem mit hovede nu, er rigtig forvirret – hvorfor har børn med 2 forældre mere ret til at være her, end børn med 1 forælder ?