Imorges da jeg afleverede Emil kunne jeg se i kommunikationsbogen, at den gruppe af børn som Emil er jævnaldrende med og leger rigtigt godt med i vuggestuen skulle på skovtur, men Emil skulle ikke med. Dén sad bare BANG lige midt i mit moderhjerte! Av, hvor blev jeg ked af det på min søns vegne. Og samtidig kommer min indre løvemor lige frem og bliver en smule vred. Jeg kan ikke rigtig forstå deres udvælgelsesproces…
Jeg håber da, at der er en helt naturlig logisk forklaring, men jeg bliver simpelthen nødt til at spørge pædagogerne ad hvordan det hænger sammen…Hvad ville I gøre??
Berit, som ind imellem undrer sig gevaldigt over den vuggestue.