Jeg står i den situation at jeg mistede mit job da jeg var ca 14 uger henne. Meget grimt og meget pludseligt forløb, der har taget noget tid at komme over (hvis jeg overhovedet er det…).
Det var en elevplads – de var glade for at have mig, og jeg elskede mit job – Men chefen var ikke interesseret i at betale barsel, så han fandt et smuthul, og her sidder jeg så med den lange næse, og en minimal erstatning….
Jeg har altid været arbejdsglad, og gjort det jeg skulle og gerne mere til. Det var drømmejobbet jeg mistede. Jeg blev sygemeldt, og har egentlig været meget glad for at gå hjemme og nyde mit barn vokse. Pga plukveer og andre småkomplikationer, har jeg psykisk haft det bedst med at tage tingende i mit eget tempo.
Nu slutter min sygemelding i næste uge – hvad så??
Jeg føler overhovedet ikke for et midlertidigt job. Men tankerne går også “hvem vil have mig?” Er det nogensinde lykkedes for nogle at få et anstændigt job, der vil tage de hensyn der er til en gravid, og kun for få måneder? Der er jo kun 3 mdr til min barsel. Og hvad skulle jeg lave der ikke er så fysisk hårdt at jeg går nedenom på det?
Jeg kan ikke vente til at komme igang efter barslen igen, så er der et formål med at komme videre, og forhåbentlig bliver det nemt at finde en elevplads der er interesseret i en med erfaring i forvejen. Det er kun 1 år jeg mangler af min uddannelse.
Hvad siger i piger, er det nemt at finde et job som gravid i 5 måned?