Hustruvold

Ja min samvittighed nager mig godt nok noget i de her dage. Og årsagen dertil er at endnu engang fik min nabo tæsk af hendes mand igår, og i en sådan grad at den veninde der var der for at prøve at hjælpe havde blod på sit tøj.

Snakkede med veninden igår, som fortalte at konen nu var på krisecenter for 3. gang og at hun kun var taget tilbage fordi de skulle finde en ordning hvorved at han kunne komme til at se deres to fælles børn. Dette gik så hel galt, da han så slæbte hende hjem (de havde mødste på neutral grund) og hvor han så havde holdt hende indespærret og nægtede at lade hende gå før hun udleverede ungerne, alt imens han tæskede hende.

Hun kom dog fri af hans klør og kom ud med de største solbriller på jeg nogen sinde har set, men de var alngt fra store nok til at gemme de grimme sår og mærker hun har fået.

Havde sådan ønsket at man havde kunne høre det foregå. Kunne godt høre ham råbe, men det kan man ikke melde på. Havde man kunne høre hende skrige eller et eller andet havde jeg kunne inge til politiet. Håber sådan at hun har mod og overskud til at få meldt ham til politiet, for han fortjener virkelig ikke at slippe afsted med det.

Jeg har selv været i et voldeligt forhold (dog ikke nær så slemt) så kan forholde mig ti hendes frygt. Og må ærlig indrømme at det også er en af grundene til at jeg ikke bare går ind og blander mig. For har ikke lyst til at stå i den situation en gang til. Samt det er min naboer og skal gerne kunne bo her forsat.

Krydser virkelig fingre for at hun denne gang formår at holde styrken og ikke knækker sammen og går tilbage til ham.

Har bare tænkt på hende og hendes to knægte hele dagen.

Ja ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig og hvordan jeg skal føle. For hun er så sød en pige og fortjener bare ikke denne behandling – ikke fordi der er nogen der gør det, men forstå mig ret.