min svigerfar er død

Søndag morgen fandt min mands søskende deres far liggende livløs på sofaen. Han efterlod sig 4 børn på henholdsvis 13,14,16 og 26 år gammel. Han blev 46år. Det kom som et chok for os alle. Han glædede sig som et lille barn til, han skulle være farfar. (jeg har termin 4.juli).
Vi var ude på riget i mandags for at se ham. Han så ud som om han sov, og jeg stod bare og ventede på, at han åbnede sine øjne.

Min mand fik “fortalt” sin far, hvad vores søn skal hedde. Vi nåede aldrig at fortælle ham det, mens han var i live.

Jeg græder meget af tiden. Glæden ved at være gravid og snart skal føde, er afløst af tanken om, at min svigerfar ikke nåede at opleve noget af det han glædede sig mest til.

Han havde åbenbart dårligt hjerte (hvilket vi ikke vidste)

Jeg kan ikke tale med nogle om det, fordi, hver gang jeg åbner munden for at tale om det/ham, begynder jeg at storhulke.
Min mand græder kun når han er alene. Jeg ved ikke, om det er for at tage hensyn til mig. Hele familien siger jeg skal prøve at lade være med at tænke på det, og bare koncentrere mig, om det lille liv jeg har i maven. Selv svigerfars far har sagt det til mig. Men det kan jeg ikke. Jeg drømmer om, at han vågner op, at det hele bare var en drøm. Og så vågner jeg grædende op.