Følgende er skrevet i Hals avis under Liberale erhverv.
Kære Benzintyve…
KFUM-spejderne i Ulsted har sendt os følgende indlæg:
De sidste par måneder, har i besøgt Spejdergården i Ulsted 3 gange, og hver gang har I ødelagt vores porte og stjålet fyldte benzindunke. I kører på knallert, og besøgte os sidst tirsdag den 17. juni om aftenen.
Men ak, ak, ak… Da I stjal den sidste dunk, var vi sørme kommet til at blande et halvt kg sukker i benzinen. Så nu vil knallerterne jo nok ikke køre mere, og er sikkert fyldt med klæbrig karamel i tanke, karburatorer og cylindre.
Hvis der er nogen i Ulsted og omegn, der har set eller hørt om “sukkertknallerterne”, så giv os lige et praj.
Når vi fanger jer, bliver I politianmeldt.
Sukkersøde hilsner fra KFUM-spejderne i Ulsted.
😆 😆 😆 8)
Synes den var så fin at jeg lige ville dele den med jer!