Ja jeg er ved at bage verdens lækreste kage, nu her i dag på min synde dag!! 😀 Har en om ugen.. haha.. Men den her kage er seriøst den bedste i verden! Det er en frugttærte, som smager rigtig frisk, og så er den ganske nem at lave, selvom opskriften her ser uoverskuelig ud! 🙂
Sætter et billede ind senere.. 🙂
Denne opskrift er til to tærter, så hvis man kun ønsker at bage en, så halvere man bare opskriften:
Dej:
200g sukker
250g smør
4 æggeblommer
150g mel
3 tsk bagepulver
Smør og sukker piskes sammen. Blommerne piskes i, en efter en. Mel og bagepulver kommes i.
Marengs:
4 æggehvider
300g sukker
2 tsk vanillesukker
Æggehviderne piskes stive. Sukker og vanillesukker blandes i.
Dejen puttes i en tærteform (Den skal være klistret.) Så hældes marengsen ovenpå dejen. Det bages i ½ time ved 200 grader.
Kagen køler af. Imens laver du en creme bestående af:
4dl Piskefløde
4dl Creme Fraiche
2 tsk Vanillesukker
Fløden piskes til skum. Creme Fraiche og vanillesukker blandes i skummen. Når kagen er kølet lidt ned, så hældes cremen oven på kagen. På cremen kommes der lækre frugter på.. F.eks.
Yderst et lag med Kiwi, så et lag med fersken, så et lag med appelsin, så et lag med vindruer.. og hvad man nu ellers finder lækkert. 🙂