-
ForfatterIndlæg
-
27. august 2008 kl. 9:22 #5382914
SbrCh
16 IndlægHej piger
Efter at chokket over min diagnose (PCOS) efterhånden har lagt sig en smule, begynder alle spørgsmålene at dukke op.
Et af dem er, om vi skal fortælle vores familie og venner om den kommende behandling?
Jeg tænker at vi jo nok kommer til at bruge en del tid på sygehusbesøg med blodprøver, scanninger osv., så måske var det nemmest at de nærmeste ved besked.Men nu er jeg interesseret i at høre hvad i andre har gjort?
27. august 2008 kl. 10:06 #6677134Duske
734 IndlægJeg tror det er vigtigt at du fra start af tænker over hvilken form for støtte du forventer at få, og derfra så vurderer om du kan få det du forventer.
Har selv et lidt langt ude familiemedlem/tidligere veninde, der simpelthen fik sparket af mig med besked om at søge noget samtaleterapi, fordi hun var så konstant kvalmekrævende at jeg (og andre) fik nok.
Hun forventede støtte 24 timer i døgnet, at folk ALTID og heletiden lagde ører og skuldre til hendes op og nedture, hun uddelte pjecer om PCO, metoder, medicin med mere, og blev bagdelsmuggen når man ikke liiiige havde opdateret sin kalender med de perioder og datoer hvor hun skulle undersøges i gang med behandling osv.
27. august 2008 kl. 10:19 #6677136SbrCh
16 Indlæg@Duske wrote:
Jeg tror det er vigtigt at du fra start af tænker over hvilken form for støtte du forventer at få, og derfra så vurderer om du kan få det du forventer.
Har selv et lidt langt ude familiemedlem/tidligere veninde, der simpelthen fik sparket af mig med besked om at søge noget samtaleterapi, fordi hun var så konstant kvalmekrævende at jeg (og andre) fik nok.
Hun forventede støtte 24 timer i døgnet, at folk ALTID og heletiden lagde ører og skuldre til hendes op og nedture, hun uddelte pjecer om PCO, metoder, medicin med mere, og blev bagdelsmuggen når man ikke liiiige havde opdateret sin kalender med de perioder og datoer hvor hun skulle undersøges i gang med behandling osv.
Hold da op, hun lyder godt nok også en anelse ivrig!
Nej men det er slet ikke den form for støtte jeg er interesseret i, det er mere for at i grove træk informere dem om hvad der foregår og så ikke længere… Vi vil ikke fortælle hvornår æggene er store nok, hvornår der er ægløsning, hvornår vi skal teste og alt det der, så bliver det bare for meget…Det er bare sådan at vi har et rimelig tæt forhold til vores familier, så derfor vil det være svært at undgå at de ved besked når jeg skal til scanninger osv – medmindre jeg selvfølgelig skal lyve og opdigte noget andet jeg skal.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.