Er det mig?

Ja nu er jeg simpelthen nødt til at spørge. For har tænkt og tænkt og tænkt hele morgenen.

Som jeg jo skrev herinde sidst har jeg bedt kæresten om at flytte.

Skal lige sigers jeg er gravid med Victor, har termin d. 19 november og så er der jo lille Jasmin som er 15 mdr på det tidspunkt som jeg om lidt nævner.

Jeg er blevet invtiteret til klassefest i københavn ved min gamle klasse d. 19 december, men fordi Victor ik er så gammel på det tidspunkt har jeg valgt at vælge fra.
Det første Jimmi sagde da han hørte om denne invitation var :; Jamen det må jo så blive uden dig. (Rigtigt nok)

Igår har Jimmi så fået en invitation til 2 x 21 års fødselsdag ved hans x og en gammel klassekammerat d. 8 december (mener jeg det var) og det første han så siger er: Hvordan ska jeg dog komme hjem derfra?
Øh, du regnede vel ik med at du sku med vel?
Nej, jeg siger så til ham at ik for at være en dum kælling så synes jeg han ska takke nej. Han bliver underlig og spørg hvorfor.
Tjae, nok fordi Victor ik er så gammel på det tidspunkt siger jeg så til ham.
Ja, nu må vi se. De sender en invitation ud til hjemmet siger han så.

Og så er det jeg sidder og tænker:
Hmm, er det virkeligt så slemt af mig at jeg siger han ska blive hjemme, af samme årsag som jeg ska blive hjemme?
Er det virkeligt så forkert af mig at jeg ik har lyst til at sidde hjemme med 2 små børn selv?

Jeg sys jeg prøver og prøver og ligemeget hva jeg gør er det forkert.

Jeg sagde så endeligt til ham igår at nu synes jeg virkeligt han sku flytte for han bliver ved med at lave planer der hverken indeholder mig som gravid, mig som kæreste eller 2 børn.
Så sagde til ham at jeg synes han sku flytte hjem til hans forældre igen for så sku jeg ik konstant sige nej til ham og så sku han ik stå til ansvar for mig mer.

Jeg har det bar så elendigt over det !