Det kan man sguda ikke! *SUR*

Jeg er noget så gal i skralden lige nu!

Sagen er den at mig og Pete har et vennepar hvor manden, H, er bosat i Wales og pigen, A, i Østrig (Pete er ½ walesisk, hans mor kommer fra Wales). H har en veninde som er døende af kræft. Problemet er bare at veninden har en lille dreng, O.

O er cirka 1½ år gammelt og har ingen far heller. Jeg ved ikke hvor faren er, kun at han er i live og ikke må få drengen. Bedsteforældrene, jeg ved det ikke – det er deres eneste datter og dermed eneste barnebarn, jeg forstår ikke de bare giver ham væk men men.. here goes;

Moren spørger H om han vil tage sig af O. H siger ja til at adoptere ham hvis han kan. A sidder så og siger til mig nu at hun glæder sig til at være mor for O, men hun er bange for han skal finde ud af at hun ikke er hans rigtige mor for han skal ikke vide noget om hans rigtige mor, som jo som sagt er døENDE, ikke død endnu.

Så sidder jeg og tænker; WHAT!? moren er ikke engang død endnu og hun snakker sådan. Drengen er også 1½ år!!

Kan man tillade sig at lyve overfor et barn på den måde? De vil ikke fortælle drengen noget som helst efter moren er død. Hvad de har tænkt sig med bedsteforældrene ved jeg ikke. Er det bare mig eller er det noget forbandet svineri overfor barnet, moren og hendes familie?!!?