Det hele ramler.

Hej!

Ja.. Nu står jeg her. Sådan set uden bolig.
Bor hos en ven, men føler mig ikke særlig godt tilpas med at dele hjem med en ven ..
Han er ret irriterende syntes jeg .. Og behandler mig som et lille barn. Men kan ikke bare skrive og på den anden side hjælper han mig super meget med alt muligt.

Jeg vil bare gerne flytte? Det er bare ikke nemt. Har ikke penge til indskud i en bolig og kommunen vil ikke hjælpe overhovedet da det kun er 3 år siden jeg fik et boligindskudslån og det stadig ikke er færdigbetalt.

Iih jeg ved ik hva jeg skal gøre.

Har næsten intet overskud til Emily.
Prøver at gøre meget for at tage mig sammen til at lege med hende osv. Men overskudet er der bare ikke .. Så min veninde kommer et par gange om ugen og tager hende med på legepladsen osv.

Ikke sjovt.. Føler mig som jordens dårligste mor. Heldigvis virker Emily ikke så “rørt” oven på alt det her.. Hun gjorde i starten men hun kan lide at være her efter hun har fået sine egne ting herop.

Jeg kan slet ikke kende mig selv for tiden.
Jeg græder tit. Har intet mod eller håb for hvad der kan ske i fremtiden.. Overhovedet ikke.
Jeg går i bad.. Men jeg ordner sjældent mit hår. Gider ikke tage makeup på, eller bh for den sags skyld og render rundt i joggin bukser :/

Kan bare ikke tage mig sammen.
Gider heller ikke lave mad. Men gør det nu alligevel, for Emilys skyld.

Iiih .. Jeg tror at mit hovede, indvendigt, har taget alvorligt skade ovenpå alt det her .

Hvad skal jeg gøre? Har lyst til at søge psykolog men har ik engang overskud till at finde en og få en tid. Og ved ikke hvad jeg skal sige til vedkommende.

Føler mig som en KÆMPE stor idiot og dårlig mor ! 🙁

Hjælp tøser.