Fora Tosserummet Skuespilsundervisning – update
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5390041
    Wendla
    2296 Indlæg

    Ja, så har jeg været af sted til drama-undervisning! Ikke bare alm. dramaundervisning som i skolen.. Nej sgu! Dramaundervisning inde på Aalborg teater hos en professionel skuespiller! Og jeg har virkelig haft det skidt hele dagen, fordi jeg har været så nervøs! Virkelig! Men det gik altså bare skide godt!!!!! (Hey Nadja, hvor kom det fra?! For et år siden, havde du ikke kunnet sige til dig selv, at du gjorde noget du var stolt af!)

    Jeg startede med at sige monologen lige ud, som hvis jeg læste den op. Bagefter skulle jeg prøve at fremføre den.. Hun syntes det var godt, men hun kunne godt høre, som jeg havde nævnt for hende, at jeg havde lidt vanskeligheder i min udtale. Vi gik nogle øvelser igennem, hvor jeg skulle tale ufatteligt langsomt.. danse imens jeg sagde ordene.. lave bogstaverne med kroppen.. hviske det.. råbe det.. osv.

    Til sidst skulle jeg så prøve igen, og fortælle det til hende, som om det var noget jeg aldrig havde fortalt til nogen før.. Og hun sagde til mig, at det var rigtig flot. Hun mente jeg havde potentiale og roste mig for at spille på en meget naturlig måde. Jeg er så mega stolt!! Det har jeg hørt, at man faktisk godt må være af sig selv engang imellem…. 😉 Og hvorfor så ikke være det nu? Har spillet amatørteater, siden jeg var 10 år gammel.. har altid drømt om at blive skuespiller, men har altid sagt til mig selv, at det ikke var godt nok.. Og så får jeg dælme af vide af en professionel, at jeg har potentiale..

    Er I klar over hvor fedt det er at få af vide? Forestil jer det lige…! I får af vide, at I har potentiale inden for jeres LIVSDRØM, som altid har været så vild, at I ikke har turdet satse på den, fordi det er SÅ surrealistisk! Det er jo en magisk verden for mig, alt det der med skuespil. Så jeg er altså stolt og super glad! For pokker hvor er jeg bare glad for at jeg tog kontakt til den skuespiller, for hold da op, hvor er det godt for selvtilliden det her.

    Ville bare lige fortælle jer der krydsede fingre for mig, hvordan det var gået… 🙂

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.