Som forælder vil du altid det bedste for dit barn – det er vigtigt, at dit barn føler sig elsket og har lige præcis det, det har brug for.
Dit barn bruger ufatteligt mange timer af sit liv i sin seng. Særligt i starten af barnets liv, er det vigtigt, at det sover meget for at få ro til hjernen og spare energi til at vokse og udvikle sig.
Derfor er sengekøbet et af de helt store køb som forælder, og du sidder sikkert og funderer en masse over, hvilken seng mon er den allerbedste til dit barn?
Der er nemlig flere ting, du skal være opmærksom på som mor, når du skal købe en seng til dit barn:
- Det skal være en seng, dit barn gerne vil have
Det er vigtigt, at dit barn elsker sin seng, når nu det skal bruge så meget tid i den. Nogle børn har nogle meget strenge krav, når det kommer til deres seng, og den skal helst være så smart og sjov som muligt, før barnet virkelig er begejstret for sengen.
- Den skal være praktisk
Det kan godt være, at dit barn har forelsket sig i en seng, der koster hvide ud af øjnene, og som er udformet som et piratskib. Men det er bare ikke det mest praktiske valg, fordi den fylder for meget og slet ikke passer til dit barns værelse.
- Det skal være en god seng
Der er en kæmpe forskel på kvaliteten af den søvn, dit barn får, ud fra sengens kvalitet. Som du sikkert selv kender det fra din egen seng, kan man nøjes med at sove færre timer, hvis man har en virkelig god seng, der giver ultimativ komfort.
Vælg en seng med plads til det hele
Hvis du ikke har så meget plads på dit barns værelse, kan du vælge en seng med opbevaring. Det er enormt smart at tilføje nogle opbevaringsmuligheder til dit barns seng, for her kan I gemme alt det fine sengetøj og de ekstra puder.
Det kan også være, at der kan være plads til nogle bamser i en af skufferne, og du kan fortælle dit barn, at bamserne bor der, så det bliver sjovt for dit barn at rydde op og putte bamserne “i seng” også.
For at gøre sengen mere attraktiv for dit barn, kan I pynte sengerammen med klistermærker, og I kan købe en uro at hænge over i lige det tema, dit barn gerne vil have.
Det vigtigste er, at I gør sengen personlig og til et skønt og trygt helle, hvor dit barn kan tilbringe sine mange timer i drømmeland, og hvor dit barn vil elske at blive puttet.
Samtidig har du mulighed for at opbevare alle de ting, der ellers vil tage en masse plads i skabet under sengen, hvis I køber en med opbevaring.
Husk altid at undersøge sengens kvalitet først, så I er sikre på at få en seng, der er både personlig, behagelig, praktisk og komfortabel. Der er så mange muligheder.
Efterlad en kommentar