-
Indlæg
-
Hej piger
Som nogen af jeg sikkert ved stod jeg den 26/12-08 med den store glæde – nemlig en test der var positiv… :0)
Jeg har fortalt kæresten det, men det jeg får af respons fra ham er – “det er da ikke så godt”… Jeg har slet ikke fået nogen form for glæde fra ham af… Her i morges ringede jeg til lægen for at få en tid… Da jeg var færdig med den telefonsamtale spurgte han ikke engang om hvad hun havde sagt…
Jeg har nu fået en tid til 1-grav.undersøgelse den 20/1-09 kl. 15.30 (der skulle jeg nemlig være 9 uger henne) :0)Jeg glæder mig til at høre fra jer… Jeg er nemlig ret så ked af det…
Knus Monica
Selvom Dennis har været meget forhippet på at få et barn, så skulle han lige fordøje at nu nærmede tiden sig. I begyndelsen af graviditeten var han ovenud nervøs for mig og min mave. Lidt skyldfølelse over at han var skyld i at jeg midstede min flotte figur, men han kom til at elske min mave og det der var inden i. Han knuselsker både Victor og Melika.
Jeg har nu lige snakket med ham – det han siger er at han ikke lige kan overskue det at skulle være far….
Mit største problem er at jeg ikke kan holde tanken ud at skulle ha’ en abort…
Hjælp – hvad skal jeg gøre???
@Monica85 wrote:
Jeg har nu lige snakket med ham – det han siger er at han ikke lige kan overskue det at skulle være far….
Mit største problem er at jeg ikke kan holde tanken ud at skulle ha’ en abort…
Hjælp – hvad skal jeg gøre???
Du skal jo bruge et konkret svar fra ham – vil han eller vil han ikke være med? – Kan han vænne sig til tanken?
Og ellers, så må du tage en beslutning – og det lyder det som om du har gjort. Og så må du indstille dig på at det godt kan gå hen og blive et soloprojekt.
Var han helt afvisende overfor det?
@Bubble wrote:
@Monica85 wrote:
Jeg har nu lige snakket med ham – det han siger er at han ikke lige kan overskue det at skulle være far….
Mit største problem er at jeg ikke kan holde tanken ud at skulle ha’ en abort…
Hjælp – hvad skal jeg gøre???
Du skal jo bruge et konkret svar fra ham – vil han eller vil han ikke være med? – Kan han vænne sig til tanken?
Og ellers, så må du tage en beslutning – og det lyder det som om du har gjort. Og så må du indstille dig på at det godt kan gå hen og blive et soloprojekt.
Var han helt afvisende overfor det?
Jamen problemet er det, at han jo skal til at bygge ny stald herhjemme det næste år… Så det han sagde til mig var – “Jeg kan ikke overskue det – her det næste år i hvert fald”. Jeg spurgte ham hvornår det var det perfekte tidspunkt at blive far, og det kunne han heller ikke svare mig på… Der sagde han, når han var færdig med at bygge på ejendommen…. :0(
Er det ikke for “SO-agtigt” at ikke lytte på ham???
På sin vis måtte han vide hvad det var der kunne ske når man har ubeskyttet sex..
ellers måtte han jo ha haft taget kondom..Så jeg synes at det er sådan lidt.. tja dumt at bakke ud nu.. når du er gravid..
men fred være med det..det lyder ikke til at han vil have det barn..
så må du jo gøre op med dig selv om du ville kunne klare at være alenemor..??
også ved jeg ikke om du vil være sammen med ham igen.. når han er klar..jeg har været alenemor med mine børn gennem graviditet og nu her..
hvis der er noget kan du altid skrive til mig. hvis du har nogen spørgsmål om det at være alene..held og lykke..
du har gjort op med dig selv hvad du vil.. lyder det som om..@Monica85 wrote:
Jeg har nu lige snakket med ham – det han siger er at han ikke lige kan overskue det at skulle være far….
Mit største problem er at jeg ikke kan holde tanken ud at skulle ha’ en abort…
Hjælp – hvad skal jeg gøre???
Syntes du skal snakke med ham om at ahn altså har 8 måneder til at vende sig til tanken om at skulle være far…
Og at sådan en lille en ikke fylder så meget i starten, og han derfro sagtens vil kunne bygge, selvom i har jeres lille guldklump, for du skal nok atge dig af barnet emns han bygger, han behøver jo ikke have barnet på armen…Kæresten her blev meget glad, men vi har så også begge ønsket det længe… og vi var straks rundt og fortælle det til alle, inden lægen bekræftigede det…
jeg har min første undersøgelse d. 9 januar, og der skal kæresten ikke med, da vi ikke syntes det er nødvendigt han tager fri for det…
Vi regner med at nf.scannign kommer sidst i januar (det er i 12. uge), og der vil han selvfølgelig gerne med, og hans chef har sagt at han sagtens kan få fri eller gå et par timer, for at atge med til de ting han gerne vil med til….Men tror ikke der er andet for end at i sætter jer ned og får tingene snakket igennem.. fortæl hvordan du har det med abort, og at i jo begge vidste at chancen var der, når i ikke beskyttede jer på anden vis… og at abort altså ikke er en præventionsmulighed…
Her var graviditeten også uplanlagt og det tog min kæreste et døgn at fordøje nyheden. Han meldte dog ud fra start, at jeg pga. min tidligere abort ikke skulle føle pres til det – og han kendte min holdning.
Det krævede at han fik lov at tænke i fred den ene dag, og så var lykken meget stor. Han læser nu bøger om det, følger mig til alle scanninger og lægeundersøgelser og er lige så meget med som jeg selv er.Det ER en kæmpe omvæltning og specielt er der en masse i ens liv der skal revurderes hvis det ikke er planlagt. Det skal han også have lov til.
Omvendt har jeg det sådan, at I har dyrket ubeskyttet sex i et år, dvs. før eller siden skulle det næsten komme at du blev gravid. Det må han da have overvejet førend han kunne dyrke sex. Er man gammel nok til sådan en beslutning om ikke at bruge kondom og vide du ikke tager noget, så må man også være klar over konsekvenserne.Jeg håber inderligt for jer begge, at I kommer frem til et resultat som I begge vil være lykkelige ved og kunne forholde jer til. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af hvad der skal foregå – det er en af de største ting i verden og det må han også tage stilling til, så du ved hvad der skal ske.
Al held og lykke til jer og tanker i en svær tid.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.