-
Indlæg
-
Jeg kom lige til at tænke, mens jeg læste nogle svar under “Kysser I på munden”.
Mine forældre sagde aldrig, “jeg elsker dig” mens jeg voksede op – men samtidig har jeg heller aldrig haft behov for det. Der har aldrig været nogen tvivl om, at mine forældre elsker mig, og at vi har det godt.
Min mor har sagt det en del gange efter jeg er blevet voksen og flyttet hjemmefra, men det har altid været unødvendigt for mig at høre fra deres side.
Jeg har heller aldrig sagt det til dem, kun på sms’er og i breve og sådan, og så har de naturligvis sagt, at de elsker mig også. Jeg har et forholdsvis tæt forhold til min far og et rigtig tæt forhold til min mor, men jeg synes bare det er tydeligt, at vi gør det.
Hvor ofte hørte I det, da I voksede op?
Havde I brug for mere/mindre at høre det?Jeg kan ikke huske mine forældre har sagt det til mig. Men det gør mig ikke noget, for har aldig følt at de var mine forældre. Og har ikke haft brug for dem som det. Kalder dem heller ikke mor og far, for det virker bare så mærkeligt for mig.
Nej det er aldrig blevet brugt meget hjemme hos os da jeg var barn, jeg har altid vist det og ikke haft behov for at få det afvide tit synes jeg men alligevel irriterer det mig lidt nu. Har tit lyst til at sige det til mine forældre nu, især efter jeg har fået børn men det kommer bare så unaturligt ud når jeg så siger det til dem, rigtigt øv.
Jeg siger tit til mine børn og min mand at jeg elsker dem og hvor dejlige jeg synes de er, det falder tilgengæld meget meget naturligt. Vil blive ved at sige det til ungerne så de ikke får det som jeg har det nu med at sige det til mine forældre eller min søster for den sags skyld.
Det blev lidt langt men håber det er til at forstå
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.