Hvor mange af jer har “gjort i” at planlægge hvornår I ville være gravide fx i forhold til studie eller arbejde? – og er det lykkedes?
Eller er der nogle, som går og planlægger lige nu?
Jeg havde en klar plan om at jeg skulle være færdig med min bachelorgrad inden jeg blev gravid første gang og det blev jeg også, men jeg blev først gravid tre måneder senere end først planlagt, fordi jeg faktisk fik lidt kolde fødder da jeg skulle smide pillerne og lige snuppede en pakke mere 🙂
Nu er jeg igang med at planlægge igen – vil denne gang gerne være færdig med min kandidatgrad, men jeg vil helst ikke have der kommer mere end tre år mellem min datter og den næste (bare en fiks idé). Det kommer lige til at passe, hvis jeg gennemfører på normeret tid, så er min datter 2 år og ti måneder når jeg er færdig, så skal jeg gerne være højgravid der…
Og så er det, at jeg nu går og overvejer om jeg skal satse på at blive gravid i første forsøg eller om man skal smide pillerne tidligere og så tage den derfra, hvis jeg så alligevel bliver gravid med det samme (og derfor ikke når at blive færdig med skolen)… Uh så mange beslutninger! 🙂