Er du en af de unge mødre, som godt kunne tænke sig at have en smule mere på kontoen sidst på måneden? Så læs her hvordan du får mere plads i budgettet fremadrettet! Vi har 5 sparetips til dig! Igennem denne artikel vil du få en dybdegående beskrivelse af hvordan du kan spare flere penge og bruge dem på det, som du i virkeligheden gerne vil.
Vi viser, hvordan du kan spare penge ved, at finde de billigste løsninger eller kupon koder til online handel, strukturere din hverdag med madvaner, i hjemmet fx ved hjælp af en god varmepumpe, skære ned i de betalte underholdning eller prioritere din køb.
Hvad kan jeg gøre for at spare penge?
Det er et rigtig godt spørgsmål, som rigtig mange stiller sig selv meget ofte. Dog er der ikke synderligt mange, som finder svaret på dette. Det er netop også derfor, at du skal læse med i artiklen her. Noget af det første, som det kræver, når du gerne vil spare penge er at omlægge dine daglige vaner.
Det kan måske være dårlige vaner, som generelt bare koster for meget i længden. Det er ikke nødvendigvis ting, som man tænker over, da priserne er lave. Dog kan det betyde meget, hvis at du fx søger efter rabatkoder før du handler tøj, make-up eller lignende på nettet. Dette kan specielt betale sig, hvis at du er en af dem, som handler mange af dine ting på internettet. De fleste sider har nemlig altid en rabatkode til deres side.
Tjek billigere løsninger før du køber – Sådan spare du flere penge
Find rabatkoder hver gang at du handler på internettet
Vi alle elsker det og vi kan ikke rigtig lade være. Men når du surfer på internettet efter nye ting og sager, så husk én ting! Der er altid noget af spare. Mange hjemmesider forskellige steder på internettet har også tips eller tricks til alternative måder, at spare penge dine foretrukne sider.
Om det er på tøj, make-up eller andre sager til boligen. Der er altid en rabatkode, som gemmer sig i et af internettets hjørner. Disse rabatkoder er dog ikke altid lige nemme at støve op. Den bedste ide er derfor at tage hjemmesider med rabatkuponer brug. Deres fineste opgave er finde rabatkoder, sådan at du kan spare mere, når du handler. En gestus, som vi er mange, der er glade for.
Så sidder du nok hjemme i stuen og tænker: Jamen hvilken side kan man så stole på? Jo, det kan også være svært at finde en ordentlig side, der faktisk har nogle rabatkoder, som virker. Derfor har vi fundet dig en side, som ofte har en god rabatkode på lager. Her er der tale om siden Coupii.dk.
Her kan du finde rabatkoder til alverdens ting og sager. Du går blot ind, søger på den side du vil handle på og vælger rabatkoden du vil bruge. Nemmere bliver det ikke!
Lige nu har du for eksempel muligheden for at spare penge på Luxplus. Det giver dig muligheden for at købe billige parfumer, makeup og andet. Du kan finde rabatkoden ved at klikke her.
Foruden denne har du muligheden for at finde en masse andre, som kan spare dig flere penge hver måned.
Tjek priserne før at du handler online
En anden god idé er at tjekke priserne før, at du handler online! På den måde har du nemlig muligheden for at finde den billigste pris og få rabat på denne, hvis at du bruger ovenstående metode. Mange varer kan findes flere steder på internettet og derfor er der en god mulighed for at finde varen billigere.
Brug sammenligningstjenester
Et smart tip til dig det vil finde den billigste løsning, når du handler tøj til dine børn, så benyt dig af sammenligningssider. Der findes nogle sammenligningstjenester på nettet hvor man får sammenlignet priserne på det pågældende produkt som man ønsker. Det betyder altså at sammenlignings tjenesterne gør arbejdet for dig. Man kan hurtigt blive forvirret eller misse gode tilbud hvis man ikke har så stort kendskab til alle de online forhandler. Du skal ikke sidde på flere forskellige sider for at finde den billigste pris på den bluse eller den hat du søger til dit barn. Det sparer dig både masser af tid men også massere af penge, fordi du får det samme produkt men til den billigste pris. Der er altid et kæmpe udvalg af mærker og produkter, både i den dyre og billige prisklasse. Så det er altså muligt at finde en billig sparkedragt og en dyr kvalitets jakke til dit barn, super let og til den bedste pris.
Din sikkerhed online
En anden fordel ved at benytte sig af sammenlignings tjenesterne er at, de sider man bliver henvist til med gode tilbud, er 100% sikre at handle på og der findes ikke kopivare. Man kan godt blive en smule skeptiske når de handler online fordi man har hørt så meget omkring fup sider hvor man enten ikke modtager det bestilte produkt eller produktet slet ikke er som lovet. Man skal derfor ikke bekymre sig eller tvivle på de sider man bliver henvist til, når man benytter sig af danske sammenligningstjenester.
Mærkevare til billige penge
Det er en trend at ens barn skal klædes i lækre mærkevare og for mange er det vigtigt at de kan give deres barn det allerbedste og kunne signalerer at deres barn ikke mangler noget. Men dette kan være en meget dyr trend hvis du skal købe alt dit barns tøj fra dit dyreste mærker. Brug derfor nettet til at finde mærkevare til dit barn på et eventuelt børnetøj udsalg.
Der er helt sikkert ingen der vil give fuld pris for en kjole, hvis man kan få den meget billigere på en anden side. Undersøg derfor dine muligheder før du foretager købet, så du spare flest mulige penge. Det er også en god ide at supplere dine tøjkøb til dit barn med lidt billigere mærker. Dit barn vokser rigtigt meget, hele tiden og du vil opleve at du hele tiden skal købe nyt tøj. Det kan hurtigt blive dyrt hvis selv det mest basale tøj som en sparkedragt eller strømper også skal være fra et dyrt mærke.
Vær opmærksom på størrelserne
Inden du foretager købet så overvej at købe tøjet i en størrelse større så barnet kan bruge tøj i længere tid. Selvfølgelig skal barnet ikke svømme i den nye kjole eller bluse, men så undgår du alt skulle bruge alt for mange penge på nyt tøj, konstant.
Så vær bevidst om størrelsen, mærkerne og priserne før du handler på nettet. Undersøg dine muligheder, find de bedste priser så du både kan have råd til lækkert tøj til dit barn men også andre goder i hverdagen som i som familie kan sætte pris på.
Hvordan finder jeg varen billigere et andet sted?
Måden du kan gøre det på, er ved at kopiere varens navn og søge på navnet på google. Her vil du få en masse resultater frem. Det er nu muligt for dig at tjekke alle disse steder igennem for finde frem til den laveste pris på internettet.
Er der ikke tale om en bestemt model eller mærke? Så kan du gøre det endnu nemmere for dig selv ved at søge på typen af produkt.
Lad os stille et scenarie op sige at du havde brug for bleer til dit barn. Mærket er ligemeget, men modellen vigtig. Du skal nemlig bruge en ble til en baby på 12-18 kg. Så søg på følgende måde: ”Bleer til babyer på 12-18 kg” eller ”12-18 kg baby ble”. Du kan ligeledes skabe variationer i dine søgning ved at skrive: ”12-18 kg ble”, ”billige bleer 12-18 kg” og så videre. Der er mange muligheder for at finde den billigste pris.
Finder du varen et billigere sted på internettet, så kan det være, at du kan benytte dig af prisgaranti. Find en anden forretning, med samme produkt, som har prisgaranti. På den måde kan du få forskellen trukket fra prisen og i visse tilfælde få flere procent trukket fra.
Drop impulskøbene
Mange mennesker laver impulskøb, men kun dem som gerne vil spare, der lader være. Det er derfor også det, som du bør gøre. Når du ser et produkt eller en vare, som du gerne vil have, men ikke behøver. Så skriv det ned på en seddel og lad denne ligge i to dage. Efter to dage tager du da sedlen op igen og vurderer om varen skal købes eller ej. Dette er en af de bedre måder at undgå impulskøb på.
Du kan også overveje hvorvidt at det køb, som du skal til at foretag dig, er nødvendigt. Stil flere forskellige spørgsmål op såsom ”kan jeg leve uden det her produkt?”, ”skal jeg bruge denne ting lige nu?” eller lignende.
Kommer du frem til, at det ikke er nødvendigt for dig at have dette produkt lige nu, så vent. Lysten til at købe kan være stor, men jo mere du øver dig på at lade være, jo nemmere bliver det for dig at sige fra. Det handler derfor om øvelse.
Find måder at spare penge på i hverdagen
Strukturer din madvaner
Tro det eller lad være. Det kan faktisk spare dig mange penge, at ændre på, hvordan du laver din mad. Det bedste ved det hele er, at du kan gøre det hele meget nemt. Faktisk så nemt, at dette er en af de bedre sparetips, som vi kan give dig i dette indlæg.
En ny strukturering af dine madvaner betyder en ny livsstil. Det er utrolig vigtigt, at du er opmærksom på dette før at du begynder. For at begynde på dette, så skal du nemlig være klar på at lave omstruktureringer i din hverdag. Det er noget, som for nogle kan være rimelig svært.
For at du kan begynde at spare penge på dette område hurtigst muligt, så har vi herunder stillet nogle forskellige punkter op, som kan hjælpe dig på din vej til at spare mere. Nemt ikke? Det synes vi også!
Madplaner på budget til hele ugen
Et godt sted at begynde er, at samle dine kvitteringer sammen fra sidste uge. Hvor mange penge bruger du på mad? Find ud af dette først. Vi anbefaler dig, at samle kvitteringer fra hjemmelavet mad, såvel som take away. På den måde får du det mest fyldestgørende resultat. Herefter er det vigtigt, at kigge efter metoder hvorpå du kan spare flere penge på maden. Se eventuelt punkterne herunder.
Madpakker til frokost
Hvis hverdagen er begyndt igen og barslen er forbi. Så er du sikkert allerede begyndt, at lave madpakker til din nye elskling. Det kan også være, at dette er inkluderet i prisen hos dagplejen eller i vuggestuen. Du skal dog være opmærksom. Mange gange kan dette koste meget mere end man regner med. Der er ligeledes rig mulighed for at lave maden billigere selv. Det er også vigtigt at notere, at dagplejens mad plejer at være meget billigere end den er i vuggestuen. Det kan derfor også være en prioritering mellem dagpleje og vuggestue. Læs mere om det længere nede på siden.
Ikke nok med at den lille eller de små skal have en god madpakke med, så skal du også. Mange spiser take-away på arbejdet. Det kan være den nemmeste løsning, men bestemt ikke den billigste. Derfor bør du lave en madpakke til dig selv og til din kæreste/mand.
Madpakker kan godt blive spændende, hvis du bruger en smule energi på dem. Søg på internettet eller hiv fat i kogebogen. Der er rigtig mange muligheder for, at gøre din mad interessant. Synes du stadig at det er svært, at lave en god madpakke? Så prøv at skriv til din yndlings madblogger. Hvis at du forklarer hende din problematik, så kunne det være at hun ville taget emnet op. Og VOILÁ! Så er din problematik løst.
Store portioner så du har mad til flere dage
Hvis du benytter dig af muligheden for at lave store portioner, så kan det redde din dag. Alle har dage, hvor de ikke ønsker at lave mad selv. Her ville de fleste ty til Take Away eller lignende. Det er dog ikke nødvendigt. Hvis du laver store portioner, så har du muligheden for at gemme maden. Den mad kan du så vælge at fryse ned eller spise dagen efter.
På den måde behøver du kun at bruge halvdelen af ugen på at lave mad. Ligeledes spare du flere penge ved større køb. Mange supermarkeder laver nemlig mængde tilbud på mad. Det er noget, som man kun kan gnide sig selv i hænderne af, hvis man er ude på at spare.
Hvis ikke at du allerede har en fryser, så overvej at investeringen i sådan en kunne betyde, at du kunne lave mad til tre dage. Det er også uden at du skal spise det samme halvdelen af ugen. Mange med fryser spare også mere, da det nemlig giver dem muligheden for at lave de større portioner!
Tilbudsaviser
En anden god mulighed for at spare penge er ved at fjerne dit “Nej tak til reklamer” skilt på postkassen og få muligheden for at få reklamer hver weekend. Du vil have muligheden for at tjekke for de bedste tilbud inden du tager ud og handler. Så vil du på den måde også være forberedt på og hvad du vil købe. På den måde heller ikke være fristet, da du har en nøjagtig plan for hvad du skal købe og hvor du skal købe det henne.
Det er vigtigt, når du laver den liste over steder, hvor du skal handle, at finde ud af en ting først. Hvor tæt ligger butikkerne på hinanden, så du ikke kommer til at bruge for mange penge på at transportere dig rundt til de forskellige butikker. Derfor kan det være en god ide, at vælge tre butikker ud, som ligger tæt på hinanden. Du kan også lave en udregning af, hvor det samlede beløb for alle varene vil være billigst.
Spar flere penge i hjemmet
Der er mange måder hvorpå, at du kan spare penge i hjemmet. Hvis du selv tænker det igennem, så kan du sikkert også selv komme på et par måder at spare på.
Hæng vasketøjet til tørre frem for at smide det i en tørretumbler
Det er meget nemt bare at smide vasketøjet direkte fra vaskemaskinen over i tørretumbleren og dette kan også virke som det eneste rigtige, når man har en travl hverdag med en lille ny. Du vil dog opdage, at du kan spare rigtig meget årligt, hvis du bruger lidt ekstra tid på at hænge dit vasketøj til tørre i stedet for at benytte tørretumbleren.
Ikke nok med at det er rigtig dyrt at tørretumble tøj, så er det dog heller ikke sundt for dit tøj at blive tørretumblet. Du vil opdage at det kunne holde meget længere, hvis du stopper med at udsætte det for tørretumbling. Derudover vil du også opleve en meget mere frisk fornemmelse, hvis du kan få dit tøj ud i det fri og tørre især om sommeren.
Brug penge på en varmepumpe
Du kan også spare penge ved, at benytte dig af en anden varmekilde i huset. Hvis ikke, at du har kigget på elregningen endnu, så burde du måske gøre det. Hvorfor? Jo, det er meget simpelt. Det kunne faktisk være her, at du kunne spare en hel masse penge årligt.
Rigtig mange er begyndt at blive glade for at bruge varmepumper. Det giver nemlig den tilstrækkelige varme til huset og så er det billigt på samme tid. Dejligt ikke også?
Find den rette varmepumpe
Du skal dog huske, at det ikke bare handler om at finde hvilken, som helst varmepumpe. Det skal også være en god varmepumpe. Men hvor søren finder man sådan en? Ja, det er der jo ikke nogen skam i at tænke. For at finde den rette varmepumpe for dig, kan det være smart at få flere tilbud på sådan en. Det er også på denne måde, at du kan få varmepumpen billigere.
For at finde en god varmepumpe kan man kigge på en varmepumpe test, det er det bedste sted at starte for at finde varmepumpen for dig. Du kan finde en god varmepumpe i denne varmepumpe test. I denne test kan du se hvilken varmepumpe der pt. Er den bedste.
Tag den lille tv pakke
Når du sidder og kigger over hvilke udgifter du har, er det vigtigt, at du nøje udvælger det, der virkelig er nødvendigt for dig og hvad du godt kan undvære. Er det nødvendigt at have den store tv-pakke? En stor tv-pakke kan hurtigt løbe op i at koste over 550 kr. om måneden. Du kan til sammenligning få op til tre streamingtjenester for 240 kr om måneden. Her kan vil du kunne få Tv2, Viaplay og Netflix for samme mængde penge og på den måde vil du kunne få underholdning til langt færre penge om måneden. Du vil samtidig kunne opnå den fordel, at du selv vælger, hvornår du vil se programmerne og lige præcis hvad du vil se.
Køb brugte ting frem for nye
Et sted hvor mange unge nybagte mødre kan gå i fælden, er når de skal købe tøj og diverse til de små guldklumper. Børnetøj er nemlig dyrt, meget dyrt. Ikke nok med, at det koster meget, så skal du også ud at investere i barnevogn, klapvogn og puslebord for det i sig selv er meget dyrt. Den anden grund til dyrt tøj er at børnene hurtigt vokser ud af tøjet. Derfor vil du hurtigt komme til at opleve, at budgettet vil ryge helt i bund, hvis du skal ud og købe nyt hver gang.
En super ide er dog, at lede efter en brugt barnevogn. Prøv at se om du ikke kan finde en brugt, da de koster langt færre penge og det er muligt at finde en i god stand. Genbrug er blevet et hit i dagens samfundet, så prøv at kig i din lokale genbrugsforretning efter en barnevogn. Du kan også finde brugte barnevogne i mange grupper på facebook eller i Den Blå Avis. Steder, hvor der også bliver solgt brugt børnetøj til næsten ingen penge. Idet babyer vokser rigtig hurtigt, vil tøjet hellere ikke forekomme slidt, da den tidligere ejer måske kun har brugt det i en meget begrænset periode før, at der har været brug for noget nyt. Det kan du dermed benytte dig af!
Ikke nok med at dette er en super løsning og det vil kunne spare dig for rigtig mange penge, så er det også meget trendy lige nu at købe brugt. Ved at købe brugt børnetøj, vil der være flere penge, som vil kunne gå til alt mulig andet forkælelse til din baby. Der er, som tidligere nævnt, et stort fokus på genbrug, hvilket også betyder at mange sælger mærke babytøj til ingen penge.
Fyld køleskabet og tøm badekarret
En stor synder som vi ikke tænker over, er vores forbrug af vand. Vi tænker ikke over at hver gang vi fylder badekarret koster det penge, mange penge. Derfor er det klart at anbefale at tage korte brusebade. Et tip kunne være at eventuelt gå i bad om morgen hvor man ikke har tid til at stå under bruseren i alt for lang tid da man skal have børn klar og i tøjet og der skal laves madpakker.
En anden ting man sjældent tænker over når det kommer til sparetips er ens køleskab. Man tænker umiddelbart ikke at der er så meget at gå på kompromis med da det jo skal være tændt. Men et køleskab er faktisk meget billigere at have til at stå hvis det er fyldt helt op i stedet for halvt tomt. Derfor hav det altid godt fyldt op dog aldrig med mere end du får spist da det vil ende ud i madspild men det er en tanke der er værd at have med.
Drik vand i stedet for sodavand
Dette er det nemmeste og samtidig det sværeste punkt omkring hvordan du sparer. Drop sodavanden. Ja, det kan være svært at skulle droppe en så basal ting men det vil spare dig for rigtig mange penge. Ikke nok med at det vil spare dig for en masse penge, det vil også skabe en sundere hverdag for dig og din familie, da det er usundt for kroppen men i den grad også for tænderne.
Hav derfor altid nogle kander med vand i køleskabet, det hjælper med at fylde køleskabet ud. Det er også på den måde nemmere at holde sig til vandet når man ved man har noget på køl. Du kan eventuelt putte et par skiver citron eller agurk i, som vil give lidt smag og friskhed. Du kan så lave en aftale med dit barn om at sodavand kun er i weekenderne, på den måde vil I også nyde lidt mere når I får et glas sodavand.
Tag cyklen frem for bilen
Det kan være fristende at hoppe ind i bilen når man skal ned og hente en pakke smør eller andet i supermarkedet. Dog er det også en rigtig dyr tur, idet du starter bilen op og køre derned, og inden længe har det kostet mere end hvad du skal give for smøren. Derfor drop de små ture i bilen og hop op på cyklen i stedet. Børnene vil blandt andet også synes det er sjovere at I kommer ud og får noget frisk luft, i stedet for at skulle sidde i bilen.
Skær ned på den betalte underholdning
Tag en tur i parken med venner
Det er vigtigt at huske at når du skal lave noget med din omgangskreds behøver det nødvendigvis ikke at koste noget. Der er mange muligheder omkring dig, der er ganske gratis. I stedet for at tage på cafe for at drikke kaffe, så lav hellere en kaffe hjemmefra og tag den med i hånden, imens du går en tur i parken med dine veninder. På den måde får i også frisk luft og motion.
Det er altid hyggeligt at tage i biografen men i stedet så prøv at lav stuen derhjemme om til en biograf. Smid så nogle billige popcorn i en skål, og put under et tæppe og nyd tanken om at det ikke kostede dig 80-100kr pr. person. En af de fordele ved hjemmebiograf er bestemt også at i kan holde tissepause når i vil og i har mulighed for at snakke sammen uden dem ved siden af blive sure.
Lån bøger på biblioteket
Det kan være hyggeligt at gå i en boghandel og købe en bog men oftest kan du finde de samme bøger på biblioteket, hvor det er helt gratis at låne disse bøger. Biblioteket tilbyder også meget andet end kun bøger. Her er det nemlig også muligt at låne film og musik. Nu tænker du måske at du skal vente i 2 år før at den helt nye bog kommer ud men ofte har bibliotekerne også de helt nye bøger. Du vil måske opdage at du kan få en meget bedre vejledning på et bibliotek ved bibliotekarerne, frem for hos en boghandler.
Skær ned på cafebesøgene
I Danmark er en stor del af den danske hygge at der skal indgå mad og cafebesøg. Problemet er dog at i længden bliver cafebesøg meget dyrt og det er ikke med til at hjælpe til et større overskud, tværtimod, det strammer budgettet som en ung mor har. Derfor hvis du skal lave noget med veninderne eller med mødregruppen, så lav hellere en lækker frokost derhjemme. Der skal ofte ikke så meget til det kan være en lækker omelet eller en lækker lasagne med grøntsager. Du sidder nu og tænker “men det er jo kun en kaffe engang imellem” det er selvfølgelig også rigtigt men mange bække små, gør en stor å.
Hvis du ikke er typen der går meget på cafe men bare holder af at hente din kaffe på en kaffebar, ved du nok også at dette er meget dyrt. En ide kunne være at investere i en mælkeskummer og dermed bliver dine kaffe derhjemme næsten som på den lokale kaffebar.
Brug de rabatmuligheder, som du allerede har
Er der ikke noget bedre end at bruge tid med familie og glæde sine børn med en tur i LEGOland eller zoologisk have. Men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at skulle prøve det hele. Og hvem har lyst til at skuffe sine børn med den triste nyhed om at der kun bliver råd til en tur. Men hvis du nu laver det rigtigt forarbejde, er der pludselig mange penge at spare, hvilket betyder flere ture med familien.
Har du overvejet et sæsonkort til en af Danmarks mange forlystelsesparker, så tjek dine fordele ud før du beslutter dig til hvilket. Mange ved nemlig ikke at de også får tilbud på mange andre parker når de køber et sæsonkort. Hvis du vælge en forlystelsespark som Djurs sommerland, får du både særlige fordele og rabatter til andre steder. Du får selvfølgelig fri entré hele sæsonen, helt op til 20% på mad og drikke i de forskellige restauranter og kiosker rundt i parken, samt halv pris på bedsteforældre på særlige datoer.
Derudover får du 50% på entré til Fårup sommerland, Givskud zoologiske have og BonBon land. Du får 40% på transport til og fra Djurs Sommerland med midttrafik. 25% på entré til forskellige dyreparker som København zoologiske have, skandinavisk dyrepark, kattegatcentret, og Randers regnskov. Og hvis du tænker at det var alt, så næ nej. Du får 10% rabat på leje af ferieboliger og sommerhuse hos Novasol, Dansommer, Days søhøjlandet og sol og strand.
Der er langt flere fordele og rabatter end du lige tænker, så undersøg dine muligheder, det kommer til at spare dig mange penge i sidste ende, hvis du regner med at opleve en masse i de danske zoologiske haver og forlystelsesparker.
Lav prioriteringer i dine køb!
Væg en billigere damefrisør
Det kan være lækkert at komme til frisør ofte og blive lidt forkælet. Men det er også en dyr fornøjelse, om det så kun er en hårvask eller klipning, så er det noget der meget hurtigt løber op. Derfor kan du overveje at tjekke om der ikke ligger en frisørskole i nærheden af dig.
Det koster ofte ingen penge at blive klippet på den lokale frisørskole. Nu tænker du måske at du er nervøs for lade en frisørelev klippe dit hår men på frisørskolerne står lærerne altid ved siden af og tjekker at alt bliver udført som det skal, så derfor ingen grund til panik.
Vælg et andet ferie tidspunkt
Det kan være fristende at skulle bestille sommerferie samtidig med at alle andre tager på ferie. Men sådan en ferie kan meget hurtigt blive dyr, især når der også er børn med, der skal underholdes. En rigtig god og billig løsning er at, forhøre sig i sin omgangskreds om der skulle være nogle der har et sommerhus man kunne låne eller leje.
Dette vil være den billigste løsning og det vil samtidig være en stille og rolig måde at vænne børnene til at komme andre steder hen. Ved at vælge sommerhusturen, kan de også have alt deres legetøj med, samtidig er det også nemmere at få en barnevogn med.
Dette vil dog også give børnene en god mulighed for at opleve steder i Danmark de aldrig har set før og de vil også kunne finde mange legekammerater i sommerhusområderne som de kan snakke og lege med.
Hvad betaler du til fitnesscenteret?
Som nybagt mor eller bare mor i det hele taget, er det vigtigt også at pleje sig selv og en god måde at gøre det på kan være træning. Der findes dog mange forskellige fitnesscentre og dertil også mange forskellige priser. Det er en rigtig god ide at få tjekket op på om du betaler for meget for dit fitnessabonnement eller om det kunne gøres billigere et andet sted.
Tjek dit mobilabonnement
Dette gælder ikke kun fitnesscenteret men også dit mobilabonnement. Få tjek på om de er for dyre og om du eventuelt kunne finde andre udbydere der tilbyder det samme til en meget lavere pris. En ting der kunne gøre dit mobilabonnement billigere er ved at vælge forskellige ting fra.
Tjek eventuelt følgende:
Betaler du for for meget data i forhold til hvad du bruger?
Betaler du for at bruge dit abonnement i udlandet og har du overhovedet brug for at kunne bruge den i udlandet?
Dagpleje over vuggestue
Det kan være svært når man står om valget om ens barn skal i dagpleje eller vuggestue. Der er penge at hente hvis du putter dit barn i dagpleje frem for vuggestue. Da vuggestue ofte er en del dyrere end dagplejen. Dette er dog ikke den eneste fordel ved at vælge dagpleje. I en dagpleje er der ofte kun 3-5 børn hvilket vil give mere ro. Dette betyder også at der er større mulighed for at dit barn bliver set og taget hensyn til.
Derudover vil du også opleve at der er mindre risiko for at dit barn bliver smittet eller får andre infektioner. Barnet vil dog ikke blive isoleret til de andre få børn. Dagplejeren går tur med børnene hver dag hvor de ofte også har legestuer med andre dagplejere. Her mødes de med andre børn i nærområdet der er i dagpleje andre steder.
Efterlad en kommentar