-
Indlæg
-
Ville du have det godt med at aflevere dit barn hos din ekskæreste hvis han var flyttet sammen med en kvinde som er psykisk syg?
Og denne psykiske sygdom har gjort at hendes voldlige eksmand har deres to børn…Ville i så have det godt med at aflevere barnet?
Det er ikke så meget den psykiske sygdom jeg bider mærke i, men mere konsekvenserne af denne.
Med dette mener jeg, at når man er psykisk syg ikke altid er det samme som at man ikke kan tage vare på sig selv og andre.
Men i dette tilfælde betyder hendes psykiske tilstand, at hun ikke må se sine børn så ofte, og når hun skal, skal det være overvåget. Derfor er det jo konstateret at hun ikke magter sine børn. Og på den baggrund ville jeg ikke have det godt med at aflevere mine børn der.Jeg forstår godt at du bryder dig om at hun skal være alene med jeres datter. Det må kunne ordnes på en måde så hunikke skal det. Hvad ville han gøre hvis ikke han havde en kæreste.
Løsningen i denne situation burde være den samme tænker jeg.
Hvis han ikk boede sammen med kæresten ville han tage barnet med ud og salte… Men det er jo heller ikk en holdbar løsning… Lige gyldigt hvor gammel barnet er, vækker man det jo ikk op midt om natten, for at putte det ud i en bil og køre rundt i flere timer…
C burde virkelig tænke sig om. Fortæl ham, at man altså ikke vækker et barn om natten og tager det med ud og salte.
Lad os da håbe, at de er gået fra hinanden til den tid. De lyder ikke som et særlig godt par.
Selvom han burde tænke sig om og vide det, så er det jo hans første barn. Han skal også opdage tingene for første gang ligesom du gjorde, og alle os andre. Ingen ved hvordan det er at være mor/far før man er det.
Rimfrost: Tænker på, jeg ville da aldrig finde en mand, som ikke måtte se sine børn. Så ville jeg da aldrig få børn med ham.
ElskerMinEmilia: Hun kan jo få det bedre. Det er en sygdom hun har, og er forhåbentlig i behandling, så man kunne jo ønske/håbe at hun får det bedre, og kan være sammen med sine børn, som en mor skal, igen. For alles skyld.
@Rimfrost wrote:
ElskerMinEmilia: Hun kan jo få det bedre. Det er en sygdom hun har, og er forhåbentlig i behandling, så man kunne jo ønske/håbe at hun får det bedre, og kan være sammen med sine børn, som en mor skal, igen. For alles skyld.
Ja men jeg vil stadig mene, at så længe hun ikke er “normal” igen og kan have sine børn i hvert fald på samvær, vil jeg ikke nyde noget.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.