Malik´s vej til verden (Nu med billed)

Så kom han endelig og guuuud hvor er han bedårende.

Jeg skulle møde op på skejbys barselsafsnit mandag morgen kl 7.15.
Mor her var MEGET NERVØS for dagen og alle nerverne sad uden på tøjet.
Vi mødte ind og vi blev vist ind på vores stue vi skulle være på.
Jeg fik noget tøj som jeg skulle ha på og jeg blev gjort klar..
Vi skulle ha været inde som nr 1 kl 8 men der kom et aks som de lige skulle klare først,så kl 9 var det min tur.. puha tror aldrig jeg har været så rastløs før.
Kl nærmede sig 9 og sygeplejersken kom ind og sagde at der var et aks mere så det blev rykket lidt.. det var okay selvom jeg bare godt ville ha det overstået..
Kl omkring 10.15-10.30 kom portøren så og hentede os… nu var det vores tur og jeg blev for alvor nervøs.
Vi kom ned på operations stuen og jeg brød fuldstændig sammen,min nervøsitet kammede simpelthen over..
Jeg fik hilst og snakket lidt med alle de personer som skulle være med under forløbet imens jeg fik lagt drop.
Jeg blev bedt om og sætte mig op på briksen og bedøvelsen skulle lægges.
Det gik fuldstændig smertefrit og jeg mærkede det stort set ikke og jeg var hurtig bedøvet..
Jeg blev lagt ned og jeg fik lagt kateter op..
Inden ret længe begyndte og skære og jeg kunne mærke de trykkede og gjorde ved.. Jm som sad ved siden af mig var rigtig søde til og snakke og berolige mig,vi snakkede om mange ting men kan slet ikke huske om hvad..

Jeg kan nu mærke at de virkelig hiver i mig og det begynder og blive ubehageligt for mig.. jeg kan høre at de begynder og klippe i mig og det lyder ligesom sener der bliver skåret over.. jm der sidder ved siden af mig sidder og snakker som et vandfald til mig(selvf for og aflede mig) og jeg ber hende være stille..siger at jeg ikke rigtig kan koncentrere mig og syntes det er ubehageligt især fordi jeg ved havd det er de laver ved mig og at jeg kan høre det.. spørger så hvorfor de klipper i mig og de siger så at jeg har så meget arvæv fra mine tidligere ks så de er nød til og klippe min livmoder op hvorefter de beklager over at jeg kan høre hvad der foregår..
Lige pludselig bliver der sagt-nu er dit forstervand gået og det ser så fint og klart ud.. må indrømme at der gik en underlig fornemmelse igennem mig.
De skal nu til og tage ham ud og kan mærke at det trykker godt på maven og kan huske at de på et tidspunkt hiver så meget i ham at min ende ryger med op i det de hiver i ham,det var vildt ubehageligt og jeg bad dem om og få lidt fart på for det brød jeg mig ikke om..
Og der gik jo heller ikke ret længe og lille Malik blev født.. Han skreg meget da han kom ud og jeg fik ham at se… og så var jeg grædefærdig af glæde…
Han blev taget ud i børnerummet efterfulgt af den stolte farmand..
Jeg fik en insprøjtning med det samme som gør at livmoderen trækker sig sammen… den virkede med det samme og inden de havde fået mig lukket sammen og nøjjjjjjjj det gjorde ondt så jeg fik en masse morfin som gjorde mig mere groggy end smertefri.
Nå men jeg bliver syet sammen og ind kommer jm som fortæller mig at Malik har problemer med og få vejret selv så han ligger med maske lige nu,men der går kun 5-10 min og så kommer farmand ind med ham på armen og ligger ham på mit bryst-hvilken lykke det er og se sit lille nyfødte barn for første gang,det kan simpelthen ikke beskrives..
Jeg bliver gjort færdig og vi bliver kørt på opvågning hvor mine forældre og børn venter spændt..
Jeg har rigtig mange virkelig smertefulde efterveer i nogle timer efter og syntes bestemt ikke det var rart når de skulle føle på min livmoder..
Vi nyder tiden sammen på opvågningen og er bare glade for det er overstået… børnene er iøvrigt pave stolte over lillebror.
Han bliver undersøgt vejet og målet og alt er i skønneste orden.

Lille Malik er født kl 11.25 vejer 3250 gram og måler 53 cm..