Turbotøsens vej til verden. "fødselsberetning"

Tirsdag d. 27-01-09
Ja var gået en uge over tid og dette satte virkelig min tålmodighed på en prøve, syntes bestemt ikke det var sjovt længere at skulle gå rundt med stor mave og total handicappet af bækkenløsning og diverse andre små skavanker.. Havde sovet forfærtelig om natten, men hva det havde jeg jo gjort en del de seneste uger, så det bed jeg ikke mærke i.. Stod op og sendte Mikael på arbejde. Fik cat op af sengen og morgen hyggede som vi næsten altid gør.
Var på toilet med 10 tiden og lå godt mærke til at der var lidt blod med ud. men det var så lidt så ville bestemt ikke håbe på noget. valgte ikke at fortælle nogen om det, da det sikkert var falsk alarm..

Omkring Middag var jeg ude og gå med Cat i barnevognen som altid, og kunne godt begynde at mærke en murren i mit bækken.. Kom hjem ca tre kvarter efter og der var det tiltaget i styrke.. Weeeee kunne næsten ikke få armene ned, kunne det virkelig passe at det skulle være i dag vi fik vores lille guldklump af se??? Var dog ikke helt sikker på om det var Veer jeg havde, har aldrig haft det med Cat så var meget i tvivl.

Fik informeret Mikael om hvordan jeg havde det og blev enige om at han ikke skulle komme hjem.. Det var jo kun lige startet, og man hører jo ofte om folk der går i flere døgn med begyndende veer..

Han kom hjem omkring kl 16. der var der 7 min mellem veerne og de var bestemt ikke slemme. Vi besluttede at spise ovre ved naboen. Rigtig hyggeligt, stod med små veer og lavede mad hos naboen mens hun morede sig lidt over hva jeg skulle gennemgå. Hun har selv 4 unger så det er ikke fordi hun ikke kender turen.. Da vi havde spist blev jeg enig med mig selv om at vi lige så godt kunne få afleveret Cat ude ved mine forældre.. Så hvis Spir havde besluttet sig for at komme i løbet af natten skulle vi ikk til at tænke på at vi havde en datter der skulle afleveres et andet sted.

Vi var ude ved min mor omkring kl 21 og mine veer kom nu hver 5 min, så ringede ind or at hører om de ikke lige ville chekke at alt var som det skulle være.. Vi skulle bare komme ind når vi var klar.. Så fik snakket færdigt og pakket os selv sammen, og satte næsen mod Silkeborg. Vi ankom ved 22 tiden, og var så heldig at hende der tog i mod os var min egen jordemoder “hanne” kan man forlange meget mere??

Vi blev lagt ind i modtagelses rummet, hun tjekkede hvor åbent jeg var, ca 2 cm. Fik kørt en kurve på Spir og på mine veer.. Desværre var mine veer blevet uregelmæssige mens vi havde været derinde, så udsigterne til at se Spir var lange. Ved 23.30 tiden kom Hanne ind og fortalte at der var vagt skifte lige straks og at Alice ville overtage.. Alice kender jeg så tilfældigvis fra alle mine utallige scannninger.. Hun er rigtig dygtig til at forklarer alt hva der sker og hva hun gør så man kan forstå hva hun siger. Desuden er hun en rigtig dejlig personlighed. Og havde gået og håbet på at hun ville være med til fødslen. Det var også hende som skulle afgøre hva der nu skulle ske, om vi skulle tøffe hjem igen og se om vi kunne sove lidt eller om vi skulle blive..

23:45 kommer Alice ind og hilser på os. Vi bliver enige om at vi egentlig helst vil hjem og se om vi kan få lidt søvn. Men hun vil gerne lige snakke med den vagthavdende læge om det. De havde nemllig ikke rigtig noget at lave.. De blev enige om at vi skulle blive derinde, og at vi kunne komme over i den anden modtagelsee hvor der var en sovesofa til Mikael, en seng til mig og et tv.. Dejligt.. Mine veer var begyndt at bide lidt til nu. Men takkede alligevel nej til de to panodiler som Alice tilbød mig..

00:15 måtte jeg opgive. Mine veer var nu så slemme at de der to panodiler var meget velkomne nu.. Så ringede efter en som kunne komme med dem, 00:30 kom alice ind med de to panodiler. Havde det rigtig dårligt, rystede over hele kroppen og kunne intet styrer længere.. Alice syntes vi skulle gøre klar til at kører ind på fødegangen så hun kunne kører en strimmel.

00:45 blev det endelig besluttet, Mikael lagde alle vores ting op i sengen og jeg blev kørt ind på fødegangen, De der panodil virkede stadig ikke og mine veer kom bare en en lang strøn, syntes overhovedet ikke der var nogle pauser i dem og de gjorde virkelig ondt.. Fik kørt en strimmel, men hun kunne ikke rigtig måle Spir ordentlig, så hun valgte at sætte en måler på hendes hoved i stedet for at måle udvendig.. Spir havde det heldigvis fint. alice vælger på dette tidspunkt at tage vandet da det ikke er gået endnu og jeg er 5cm åbent. Det er helt mørkegrønt, men så længe at hjertelyden er fin skal jeg ikke være bekymret kan jeg huske hun fortæller.. Fra dette tidspunkt har jeg ingen ide om hva klok noget et sket, hehe havde travlt med andre ting:P Men kan se nogle af tidspunkterne på den fødselsberetning jeg har fået af sygehuset.

Vi bliverr enige om på et tidspunkt at jeg skal smutte ud og tisse.. For det skal jeg virkelig og imens vil Alice sende bud efter nakoselægen så jeg kan få lagt en epedural blokade “staveplade”.. Har slet ingen pauser mellem mine veer og det er stadig ikke presse veer.. Har nogle kraftige veer både på vej derud “på toilettet” og tilbage og syntes bestemt ikke det er sjovt længere.. Er efterhånden lettere muggen over hele min oplevelse af at skulle føde selv.. ved ikke helt hva jeg havde regnet med..

01:30 kommer min første presseve.. På dette tidspunkt venter vi stadig på nakoselægen, men det hele gik lige pludselig meget stærkt. Hun kom ca 5 min efter og der var det ligesom for sent. Men hun havde nu været hurtig for der var ikke gåt 20 min fortalte Mikael.. Syntes nu at tiden stod stille.. Hun kunne godt se at der ikke var brug for hende, så hun smuttede med det samme igen. Lægen var lige ankommet, hende så jeg mig vidst rimelig sur på.. Syntes hun var sådan en belastning at hører på.. Men mon ikke hun har syntes det samme om mig???

havde 4 Presseveer også lå den sødeste “lille” pige oppe hos os.. Det er en helt anden følelse end ved et kejsersnit hvor du kun kan se men ikke holde barnet.. Men det er bestemt alle smerterne vær når man lige ligger der med sådan et helt nyt liv… Hun var noget større end de havde regnet med. var oppe til Tjek om mandagen og der blev hun skudt til at veje lige over 3kg.. Men men men.. Lille Fie var 4360gram tung og målte 55cm.. Og ville bare ud og det skulle være nu..

Lige nu er jeg da stadig lettere skræmt over alt den smerte. Men som skrevet tidligere ved jeg virkelig ikke hva jeg havde regnet med.. Tror bare det var fordi at sidst havde jeg smerten bagefter