-
Indlæg
-
Hjæælp…
Igår d.12.2 var kæresten og jeg på holbæk sygehus til scanning igen, efter vi havde fået lavet nakkefoldsscanning + moderkagebiopsi, nakkefolden var for stor og moderkagen/blodprøverne var super fine.. Vi havde fået a vide at vi ventede en pige d.31 juli …
igår kommer vi op og jeg bliver scannet.. Årsagen til den for tykke nakkefold viser sig at være alvorlig..
Vores lille pige er alvorligt syg og chancen for hun evt overlever er under 50%!!! Lægerne så meget bekymrede ud og havde rigtig svært ved at sige det..Jeg er selv 18 år og min kæreste 28, så det var rigtig hårdt..
De fandt ud af at hun har brok i mellemgulvet, hvilket får hendes mavesæk til at presse hjerte til den anden side og der derfor ikke er plads til at lungerne kan udvikle sig.. Fortsætter vi graviditeten skulle vi vide, at efter fødslen ville hun skulle igennem en stor operation + ligge i respirator! Og stadig ville uvisheden om overlevelse være der..Jeg er 17 uger henne og lægen mente at i såfald ville jeg kunne få hende fjernet i næste uge!!
Tanken om at min lille pige, ligger inde i maven og er alvorligt syg! Hvorfor skal dette netop ske…
Jeg har grædt og grædt og aner ikke hvad jeg skal foretage mig..
Skal man fortsætte eller afbryde her og nu!?
og hvordan har jeg det efterfølgende.. Tanken om abort, uhh det væmmes jeg ved..
Tanken om at miste sin lille pige, deter så ubeskrivelig hårdt.Heldigvis sagde min kæreste igår aftes, at når jeg var klar igen så var han også klar til at prøve igen.. Men ihh, nu er jeg næsten halvvejs og så skulle sige farvel :'(
Hvad gør man i denne situation ? :/
og e der nogen der har stået i samme dilemma?
Hej.
Det er en rigtig trist situation i står i og en ingen fortjener. Det er en umenneskelig beslutning som uden tvivl vil forfølge jer resten af livet, uanset hvad i vælger.
Det ved jeg, fordi jeg selv tog netop den beslutning for 3år siden med min lille pige. Hun havde væske i hovedet, lungerne, hjertefejl, misdannelse af nyren, turnersyndrom og ville være blevet multihandikappet pga hjerneskade. Hun ville ikke kunne overleve særlig mange år, hvis hun overhovedet overlevede graviditeten og fødslen.
jeg valgte, at give hende fred.
Jeg kunne ikke overskue den smerte og de operatoner hun skulle igennem. Al den smerte, og så ville hun alligevel dø – jeg følte det var min egen egoisme at holde hende her hos mig, selvom jeg græder ofte og stadig ønsker hun var her, så ved jeg også godt at som mor var det den bedste beslutning jeg kunne tage. Jeg gjorde mit bedste for at beskytte hende.
Jeg kan ikke sige hvad i skal gøre, men du er velkommen til at tilføje mig på msn: Mamuang@live.dk.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.