Trænger til at læsse af – Med billeder. :)

Ja det er lige hvad jeg gør..

Nu er det vidst tid til sandhedens time.. :/

Jeg undrer mig over alle folk, jeg undrer mig over mig selv, jeg undrer mig over hele verden generelt :S

Mange i min omgangskreds er faldet fra, mange nævner ikke Emily mere, det er lidt som om at hun er blevet glemt, og at det er meningen at det bare skal være sådan..

Desværre..

Men sådan skal det ikke være, det er ikke sådan jeg ønsker det. Det er min datter og hun skal aldrig nogensinde pakkes væk, eller gemmes af vejen. Aldrig.
Jeg elsker hende lige så højt som jeg elsker de to andre, også selvom jeg aldrig har kunne alle de ting med hende som jeg er blevet snydt for.

Jeg hader verden og de højere magter for at have taget hende fra mig, jeg føler at det er en straf mod mig, fordi jeg i mit liv ikke har levet på den bedste måde og formået at yde mit bedste. Og ja jeg ved godt hvilke kommentar I tænker: Jamen det er ikke din skyld søde..

Nej det kan i sagtens sige, men det er nu engang sådan jeg har det og har haft det i længe.

Jeg hader mig selv for ikke at have reageret den aften hvor jeg havde det underligt, men samtidig stoler man på de folk der burde have forstand på det..

Det er lidt som om at mit liv kører på en film hvor jeg kan se den og analysere den, men egentlig ikek kan gøre en skid ved det alligevel..

Jeg er jaloux!

Jaloux på alle de mødre der kommer med deres små nyfødte piger i små kjoler og siger: Jeg har fået en pige.
Jeg glæder mig på deres vegne, misforstå mig ikke. Men jeg føler mig grusomt snydt.

Jeg gik med Emily i ni måneder, for at få graviditetens minder og en fødsel, og hva så? INTET! Jo en helvedes masse savn og afmagt.

HVAD FANDEN ER POINTEN I DET???????

Jeg skammer mig over at have det sådan, jeg ville aldrig have været hende foruden men ind i mellem tænker man squ om det ikke bare kunne have været bedre hvis det ikke var sket. Tjah.. Føler mig som en elendig mor når jeg skriver sådan, men det er fandme hårdt.

En af mine aller bedste veninder som jeg holder utrolig meget af skal til at have en lille pige om mindre end 3 uger og jeg er så glad på hendes vegne, jeg har fået æren af at skulle være med til hendes fødsel og jeg glæder mig virkelig, og underligt nok er det det eneste sted jeg ikke er jaloux, men bare glad.

Jeg skal med til fødslen, og sidder allerede nu på en lyserød sky, jeg glæder mig.. 🙂

Den veninde har jeg haft pause med i vores venskab da der skete en masse mindre heldige ting, men vi har fundet hinanden igen og fået snakket ud og jeg holder sindssygt meget af den tøs. 🙂

Jeg undrer mig tit over verden generelt og er en meget filosofisk pige en gang imellem.. Ja ja indrømmet men det er jeg.. 🙂

Hvorfor er verden blevet så grum?
Hvorfor kan folk ikke bare opføre sig ordenligt og passe på hinanden?
Hvad er pointen i alle ting?
osv

Jeg kan ikke undgå at føle mig snydt.. Alle andre mødre får lov til at se deres børn smile for første gang, skrige for første gang, kravle, gå, lege, tisse, spise grød, cykle, dagplejestart osv..

Det får jeg ikke lov til – Jo ved Jamie og Tobias – Men ikke ved min datter. Jeg kan få lov til at gå en tur på graven og mindes hvad jeg savner hver eneste dag.

Hjemmefronten kører det op og ned – Vi var til et møde på en anden bank her sidste dag og jeg gik helt i chok – Vi har det seneste år kun haft bjarnes indtægt i eget hus og med en bil som gik i stykker konstant. Så lad mig sige det sådan at pengene har bestemt ikke været store.. :/

Vi sad så på banken og listede det hele op, da det lige pludselig gik op for mig hvor lidt vi egentlig har haft at leve for.

Vi har normalt 6400 at leve for når budgettet er betalt. For de 6400 røg der omrking 700 kr for telefoner. Hvis vi så deler ud hvad bilen har kostet i alt det seneste år og deler ud over 12 mdr så er der 1950 kr tilbage at leve for. Derud fra skal der betales: Mad, toilet, bleer til 2 blebørn, allomin til Jamie, Diesel til bilen, tøj, gaver osv..

Hende på banken gik også helt i chok over at vi har fået det til at køre rundt. Men det er lykkedes vi er nu kommet ud på den anden side og nu lysner det igen.

Selvfølgelig har det været strengt og der har også været minus på kontoen nogle måneder, men der gik jeg bare i chok. Set i bakspejlet kan jeg slet ikke se hvordan vi har fået det til at køre rundt.. :/

Nu har vi skiftet bil og regner bestemt ikke med at skulle bruge mega meget på den i reperationer.. 🙂

Jeg er startet på at få indtægt igen, så nu lysner det igen og jeg kan se lys for enden af tunnelen.

Mit stress kører stadig på et højt niveau og lige for tiden kommer jeg ikke afsted til træning, jeg faldt i igen igen og tiden har bare ikke været der. 🙁

Men nu må jeg heller tage mig sammen igen og få noget alvorligt gjort ved det..

Nu vil jeg smutte og smide mig nedenunder på sofaen til manden, som venter..

Knus Inge-Lise – Som bare trængte til at læsse af..

Også lige lidt billeder:

Jamie som helt ny ( Et par dage gammel )

Tobias mysser lillebror:

Tobias hjælper med at bage kage: