Hej Ungmor.
Jeg er en kvinde på 26 år, som har 3 skønne unger i forvejen.
Jeg er gift med ungernes far, og sammen bor vi i drømmehuset.
Vi har 2 drenge og 1 pige, så vi syntes vores familie er fuldtendt.
Nu er det bare sådan, at jeg muligvis er gravid igen. Jeg fødte i februar 09 og har bestemt ikke haft en regelmæssig mens.
Men så kom den endelig sidste måned, og derfor regnede vi med den var iorden nu. Men idag er jeg 8 dage over tid, og har ingen tegn på en kommende mens, derfor tog jeg en test imorges.
Manden syntes straks den blev meget svag positiv, hvor jeg bare mente det var en bule på testen. Så jeg glattede den ud, og så kunne jeg se hvad han mente… Kunne godt se den streg han snakkede om.
Egentlig er vi jo slet ikke parate til en mere, og det har heller ikke været planen. Vi har haft beskyttet sex, men kondomet sprang den ene gang, hvilket resulterede i jeg tog en fortrydelse pille.
– 2 dage efter jeg tog den, fik jeg så den menses jeg snakkede om højere oppe.
Så hvor stor er chancen lige for jeg rent faktisk er blevet gravid?
Derudover så ønsker min mand ikke en mere, og jeg er tildels enig med ham. Vil måske gerne have en mere i fremtiden, men det er slet ikke nu.
Han vil gerne jeg får en abort, men det kan jeg nok alligevel heller ikke få mig selv til – så hvad gør vi nu?
Venligst Milla