Vær sød at læse det her!

Kære alle her på UM

Har tænkt meget – rigtig meget, skrev et indlæg tidligere i dag hvordan jeg var meget skræmt og bange, vil de fleste ikke det, når de finder ud af en enkelt person, ikke har andet at give sig til end at holde øje med ens vej herinde, når det gælder indlæg og dagbog…

Jeg vil gerne finde personen, hvem vil ikke også gerne det, når det er en der mener jeg ikke er en mor nok for mine piger, at de ikke trives herhjemme, jeg kunne bruge side op og ned på at argumentere mit liv, mine pigers hverdag osv.. Det ser jeg ingen grund til, for når kommunen mener pigerne har det godt, SP skrev Melisa trives, Sabines vuggestue skriver hun trives, har en mor der har meget empati over for sit barn og ja kun positive ting til UG…

Har besluttet jeg ikke lader mig skræmme væk, nej jeg står ved alt jeg har skrevet her på UM, godt som skidt, for ja jeg har haft mine svære perioder, hvem har ikke det, er vi ikke alle blot mennesker??.. Mine nedture kan virke voldsomme for nogle, da jeg har set lidt mere end hvad de fleste almindelige mennesker har, erkender jeg ikke har et helbred der kan hamle op med et gennemsnitlig dansk helbred som det skrevet i tykke og tynde bøger… Gøre det at jeg ikke fortjener at få min egen familie, have min egen familie som alle andre gøre det, det gøre jeg…. Uden tvivl… Kan godt se med alt det jeg har skrevet at der vil være nogen indimellem der kunne have en bekymring for enten mig eller pigerne, vil hermed opfordre næste gang der er en der føler der er noget, kom til mig personlig i stedet for og lad os snakke om det som voksne mennesker… Er det ikke bedre jeg er gået herind, åbnet mit hjerte, for at kunne slukke min computer og være glad sammen med mine piger fordi jeg har fået luft og støtte….

Det har været et hårdt år efter jeg gik fra Sabines far, det står jeg gerne ved, jeg har brugt UM som min støtte og derved lagt alt omkring det, da jeg ikke følte jeg havde andre steder at gå, men jeg er kommet videre, takket jer herinde.

Med det sagt, UM har været min tro følge svend, der sidder stadig en del herinde der støtter mig, krammer mig, vil mig kun det bedste, jeg vil ikke ødelægge mit humør, min hverdag, pga. en person der synes at der skal laves rav i det hele… Nej jeg vil og er lykkelig… Bliver her, igen står ved mine ord og forsætter som hidtil… Svigter ikke min ven, blot fordi en skubber lidt til mig…. Jeg har endelig fået den familie jeg har drømt om, godt nok er den af flere dele, men ved I hvad, jeg elsker den præcis som den er….!

Lover det er det sidste, vil efter det her give det emne fred… Tak til jer der læste…