Ja, man sku tro jeg havde kopieret Piamus87s indlæg totalt, men jeg står faktisk i samme situation med vores lidt ældre dreng, dog på en anden måde.
Her er det ikke putningen der fejler – den fungerer fint. Jonas får sin aftenflaske (vi tager den ikke fra ham foreløbig da han er en meget tynd dreng, og jeg gerne vil holde på at han får noget i maven lige inden sengetid) på et fast tidspunkt og sover altid mellem 19.30 og 20.00. Der er ingen kamp og det går flyvende.
Men de sidste 8-9 dage er der sket det samme hver eneste nat. Klokken rammer 3 eller et par minutter over, så står han i hans seng og pylrer. Han vil ikke sove mere, hverken at putte ham ned eller give ham sutten eller skifte bleen hjælper. Så jeg tager ham over i min seng, hvor han vender og drejer sig, sparker, slår og niver. Han er ikke sur – han finder bare overhovedet ikke ro.
Det ender som regel med at jeg går ud og laver en flaske IGEN, dog ofte bare lunken vand med lidt sukker eller noget kamillethe, og han falder i søvn ca ½ time efter, i min seng! – Forsøger jeg at flytte ham, vågner han med det samme og så kan jeg tage samme kamp igen.
Det skal påpeges, han skriger ikke og er ikke sur – han vil bare ikke sove mere, selvom øjnene stadig hænger ved knæene.
Og nu har mor altså fået nok – jeg mister omkring 2 timers søvn hver eneste nat pga det her, og jeg aner simpelthen ikke mine levende råd længere.
Tøser – hvad skal jeg dog gøre?