Fora Fødsel Jeg tror sgu ikke det virker….
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5407757
    LailaC
    537 Indlæg

    Tak for jeres vestøv, vestorme og krydsede fingre.
    Desværre kan jeg fortælle, og det er med sorg i sinde, at vi har en møgstædig babyprut der har sat sig totalt på tværs af alt hvad mor, far og omgivelser har “planlagt” for ham.

    Vi tog afsted til tjek onsdag fordi jeg havde ubehagelige smerter jeg ikke lige kendte til, og jeg var blevet utryg. En kurve viste at jeg faktisk havde veer, og det var jo positivt nyt! Så fulde af fortrøstning tog vi hjem og jeg slappede godt og grundigt af i håb om at det ville hjælpe lidt… Ved 18tiden kom der pæne veer med en 6-8 minutters mellemrum – og jeg begyndte at tage tid og tænke over det hele, hvorefter vi besluttede at klokken 20.30, der tog vi på fødegangen igen!

    Så Jonas blev hentet af mormor og vi kørte afsted. Efter nogle timer med hvad jeg troede var gode veer var vi kommet så langt at de havde givet; ikker en skid!

    Til gengæld havde jeg et pænt forhøjet blodtryk og da de tjekkede urinen – igen – var der to plusser for protein. Vupti Laila, du har nok svangerskabsforgiftning. “Læg dig på den ubehagelige briks i 5 timer, så kører vi kurver og tapper dig for blod, mens vi smider halvdelen af vores underarme op i dig hver halve time”.

    Fantastisk!

    Vi kom i seng 2.30 – på en ferielukket barselsgang. Fantastisk! Desværre gav de mig en “sovecocktail” og da min krop åbenbart er latterlig, så betød det også at alle de pæne veer jeg havde haft de sidste par timer, som havde taget enormt mange af mine kræfter – ja, de var altså bare væk.

    Og det er de stadig!

    Vi har, efter vi fik et “i må godt gå hjem, men kom igen lørdag til et tjek”, vandret op og ned af gågaden i sønderborg i godt to timer…. Og det gav selvfølgelig heller ingenting.

    Så piger, jeg har mistet modet – jeg tror ikke vi nogensinde får ham lillebror at se – men jeg takker alligevel for at I har gidet læse med og følge mig. Fremover vil jeg blive kendt som den evigt-gravide.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.