Fora Graviditet Gravid trods fortrydelsespille – Hvad ville I tro?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5408412
    Anonym
    1 Indlæg

    Hej Piger.

    I sidste måned havde kæresten og jeg en “smutter” med kondomerne, så derfor rodede jeg mig ud i noget jeg aldrig har prøvet før… fortrydelsespillen.

    Ned på apoteket, får en snak frem og tilbage om hvordan og hvorledes med den her pille… at jeg skal vente 6 timer med at amme igen, efter jeg har taget pillen. Jeg skal afvente næste menstruation for at være sikker på at den har virket, men da jeg jo ikke havde haft første mens efter fødslen endnu fik jeg afvide at hvis pillen ikke fremkaldte menstruation skulle jeg istedet tage en test for at være sikker, for (hold nu fast) en fortrydelses pille er 58-96% sikker!!!! Altså de 96% kan jeg leve med, men 58% er altså bare ikke noget jeg ville stole på… og hvordan ved man så lige om man er 58 eller 96% beskyttet??

    Nå men efter lidt snak frem og tilbage med nærmest samtlige ansatte på apoteket, fik jeg afvide at da jeg fuldtidsammede og ovenikøbet tog pillen inden for de første 12 timer, så skulle der ikke være nogen tvivl om at de ville mene at jeg var godt dækket ind…

    Jeg tager Pillen, venter 6½ time med at amme (godt at barnet er så glad for at sove lange lure), får det lidt skidt om natten, da jeg jo ikke kan tåle hormoner, og derfor ikke er på p-piller.

    Et par uger efter kommer min mens, og alt er fint…

    MEN…så begynder jeg efterfølgende at få meget kvalme og være meget træt… beslutter mig derfor for at tage en test, som mærkeligt nok siger at jeg er gravid… så nu vil jeg booke tid hos lægen, for jeg er godt nok forvirret!!!

    … Hvad ville i tro???

    OG jeg fik lavet en GU i fredags, ville lægen så ikke have opdaget det der??

    UPDATE 27.oktober kl. 18.30.

    først og fremmest… beklager at i nysgerrige sjæle må nøjes med mig som Anonym (for nu)… men har familie som læser med herinde, så forbliver anonym lidt endnu…

    Og så til opdateringen:
    Så har jeg været ved lægen… han havde egentlig ikke nogen tider idag, så det blev bare til en testning og meget kort samtale… så må jeg bestille en fuld konsultation en anden dag.

    jeg ER gravid…

    Lægen mener dog at jeg ikke kan være blevet gravid trods fortrydelses pille og mens, så han har en teori om at det er et kondom der har været lidt utæt… (så jeg skulle være blevet gravid efter mens)…
    Jamen altså, så er det sgu da også umuligt at føle sig sikker… he he

    Men nu må vi se ved konsultationen, når jeg får bestilt den…

    Han er altså lidt sov min læge, for han stod rigtig glad og sagde “jamen du har jo også altid drømt om mange børn”… hvortil mit svar så er at hvis det ikke var fordi jeg blev så dårlig i mine graviditeter og at det passede skide dårligt ind i mit liv lige nu, så ville jeg da gerne have beholdt det… så griner lægen sgu af mig…
    og tilføjer;
    at det med at jeg bliver dårlig, det er jo hans job at finde en løsning på… og det med timing, tja… børn har det sgu altid med at finde de dårligste tidspunkter… i alt… hvis de skal tisse, står man altid i køen i netto… bliver de syge, er det altid når man har lagt planer… og så er der bare nogle børn der vælger at blive til på skidte tidspunkter… men alting ser nok anderledes ud om 9 mdr!?!?
    Jeg vil PT ikke rigtig det her, men er samtidig også en smule lille bitte lidt i tvivl…

    Og kæresten blev sgu helt glad da jeg fortalte ham det… så nu må jeg vidst da lige i tænkeboks… (det har jeg ikke tid til, he he)

    Nå men, det løser sig nok på den ene eller den anden måde…


    Det skal måske lige nævnes at min læge mener at det at få børn er selveste MENINGEN MED LIVET…*G*

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.