Min Historie om mine evner.
Da jeg var 11 år, havde jeg min første oplevelse med det overnaturlige. Jeg boede sammen med min mor, far, storebror og lillebror. Jeg lå i min seng, i mørket og kiggede lidt rundt i værelset, inden jeg skulle sove. Pludselig ser jeg en skygge, bevæge sig meget hurtigt fra et hjørne til et andet, for derefter at forsvinde. Jeg skriger og min far kommer løbende op, jeg fortæller ham hvad jeg så, han kigger rundt i værelset men kan intet se, han mener det bare er noget pjat.
Jeg har mange af disse oplevelser som barn og længere frem, men bliver altid mødt med et ”du ser syner” eller ”ej hold nu op med det pjat”.
Som 15-16-årig, flytter min mor og jeg, sammen med hendes nye kæreste og hendes 4 børn (eller de 2 yngste af dem). Vi lejer en gammel lejlighed som vi sætter fuldstændig i stand fra bunden af. Lejligheden er delt op i 2, man kommer op af en trappe og den dør der er lige ved trappen, går ind til selve lejligheden, derinde er der : Gang, badeværelse, køkken, stort børneværelse, stue og soveværelse. Går man ud i trappeopgangen igen og hen til trappen op til 1. sal, går der en dør mere ind, til et stort værelse og inde bag det store værelse er et lille værelse. De første par gange jeg er i lejligheden for at hive tapet og lign. ned, kan jeg godt mærke at der er ”noget”. Men eftersom jeg ALTID bare er blevet affejet med div. ord, ville jeg ikke sige noget.
Vi flytter ind og bor der noget tid, hvor der så begynder at ske ting og sager. Jeg har det store værelse ude bag ved, en aften ligger jeg i min seng, helt alene derude og skal til at sove, da jeg pludselig ser en ”dreng” komme gående fra det lille værelse, ind i mit for derefter at forsvinde gennem døren ud til trappeopgangen. Drengen græder og lyder til at have ondt. Denne dreng ser jeg hver dag og begynder at kunne snakke med ham, han forstår ikke hvem jeg er og hvad jeg laver i hans hjem, han kan ikke finde sin familie og har ondt. Han kan ikke rigtig fortælle mig hvad der er sket osv.
Jeg holder ofte nogle fester ude i mit kæmpe værelse, en dag har jeg besøg af en veninde og hendes storesøster, vi sidder og drikker, da min veninde pludselig skal på toilet. Hun kommer ind igen, men stoppet BRAT op i døren, står og kigger med store øjne og munden på vid gab ”øøøhm hvor mange er vi lige?” Jeg svarer så at vi altså bare er hende, mig og hendes storesøster. ”jamen altså, jeg ser en mand sidde i mellem jer, gengivet flere gange, altså det er den samme mand, bare flere af ham”.
Da jeg en aften sover sammen med en skoleveninde, har vi stearinlys tændt, da de pludseligt og ret voldsomt bliver blæst ud. Vi vil til at sove og veninde falder hurtigt i søvn, men jeg kan ingen ro finde og kan bare mærke at der er ”noget”, jeg vender mig om, kigger lidt rundt og pludselig ser jeg denne mand, stå bøjet ind over mig, med det ene ben oppe i sengen, en albue på knæet og hovedet i sin hånd, han står bare og stirrer på mig, virker ikke særlig rar, faktisk meget ubehagelig og skræmmende, jeg gemmer mig under dynen og falder i søvn.
Inde i min mors og kærestens soveværelse, går der en dør fra stuen og derind. De har ALTID problemer med, at holde den dør lukket, hver aften springer den op af sig selv (åbner af sig selv), vi hører knirke lyde derinde fra og når vi er derinde føler vi en ganske behagelig varme og omsorg. Min mor og kæresten er selvfølgelig trætte af, at de ikke kan få lov til at sove med lukket dør, så de sætter sådan en skydelås på.
Vi oplever rigtig mange ting i denne lejlighed, både godt og skidt. Det værste er dog at vi alle sammen mere eller mindre drikker hver dag, ja faktisk ALLE der bor i den bygning drikker, alle på nær os er mere eller mindre alkoholiker.
Min mor går så fra kæresten på et tidspunkt og vi flytter derfra, men INDEN da har jeg fortalt om mine oplevelser i lejligheden og ved et uheld hører min mors daværende kærestes børn, hvad jeg har sagt. Da vi er flyttet får de så fat i en clairvoyant, det første de undersøger er værelserne ude bagved, da børnene har værelse derude. Hun får fat i drengen jeg har set, det viser sig, at bygningen har været et lager agtig noget, hvor hans far har arbejdet, drenge har været med sin far, for at hjælpe nogle gange. MEN en dag ude i det bagerste værelse (rum) har han skullet noget på en stige, er faldet ned og har brækket halsen, død på stedet. Drengen bliver sendt over på den anden side for at genfinde sin familie igen, dette sker meget stille og roligt.
Clairvoyanten går derefter ind i stuen/soveværelset, hvor hun også hurtig mærker en, en ældre dame, der har en gyngestol stående over i et hjørne (knirkelydende) denne dame er lidt ”sur” over, at hun ikke ”bare” kan gå fra soveværelset og ind i stuen, da de nu har sat den skydelås på, dvs. at det er HENDE der altid fik døren til at SPRINGE op. De får at vide, at de skal fjerne skydelåsen så hun kan gå frit rundt og at hun ikke vil fjerne hende, da hun passer på dem der bor her og spreder en dejlig varme.
Hun får derefter meget hurtig kontakt til ham den skræmmende lidt ældre mand, han er alkoholiker, meget skræmmende person som får ”kræfter” jo mere vi drikker, ja ikke kun os, men også de andre beboer i bygningen, han er simpelthen så stærk, at hun ikke kan få ham helt væk og han vil altid dukke op så længe der bliver nydt alkohol i bygningen.
Dette er først noget jeg får at vide senere hen og her får jeg ENDELIG bekræftelse på, at jeg altså kan noget, at alt det jeg har set som barn ikke har været fis i en hornlygte. Min mor viste godt jeg havde disse evner, da det gerne går igen i vores familie, på min mors side og gerne til alle pigerne. Min mormor havde evner, hun ”legede” med ånden i glasset og havde et helt særligt bræt til det. Hun var udsat for meget voldsomme oplevelser, blev hevet rundt i stuen, klasket op af vægge osv. Hun brugte rigtig meget tid på dette.
Min mor har også evner, som barn så hun sin far der var død da hun var ganske lille, hun vågnede en meget tidlig morgen-sen nat, ved at der var nogen der larmede ude i køkkenet. Hun går derud og i et hjørne ser hun sin far sidde, helt nøgen, min mor spørger hvad han laver ”jeg kunne godt bruge noget kaffe”, min mor laver kaffe til ham og de sidder og snakker. Næste morgen da min mormor står op, undrer hun sig over, at der står en halv kop kaffe på bordet og kaffe på kaffe maskinen, min mor fortæller så hvordan og hvorledes.
Som voksen oplever hun at se sin afdøde mor, min mormor, hun har fået alle os børn og vi er nok alle ca. i teenage årene. Hun ligger i sin seng i soveværelset da en ”sky” lige pludselig kommer frem oppe i loftet, her ser hun sin mors ansigt og omridset af hende, min mormor siger så til din mor ”det er på tide du tænker på dig selv, gør det der er bedst for dig, du skal være lykkelig”. Behøver jeg sige der ikke gik længe efter det, at min mor og far gik fra hinanden og min mor senere sprang ud som lesbisk. Min mor er nu uddannet healer og er super god til det, hun har hjulpet rigtig mange allerede og jeg er SÅ stolt af hende.
Jeg har i et par år nu, haft lukket af for mine evner til alt det her, jeg har haft travlt med mine børn og depression, så har ikke haft overskuddet til, at skulle hjælpe ”dem”. Inden for de sidste par uger er jeg dog blevet nysgerrig igen og vil gerne undersøge hvad jeg kan og mine muligheder. Må sige det giver lidt bagslag, at have haft lukket af og pludselig åbne op for det igen, for dælen nogle nætter jeg har haft med ”fester”/gæster. Det er pt. så voldsomt, at jeg ikke kan holde styr på noget af det og jeg har lidt at arbejde med, før jeg kan gøre noget konkret. Jeg skal først have renset ud i mine egne dårlige energier (grunden til min dep.) jeg skal lære at lukke op for de rigtige ”kanaler” og hjælpe hvor jeg kan.
Jeg er i kontakt med en meget dygtig clairvoyant, der på bedst muligvis, vil guide mig i alt dette. Jeg har fået at vide jeg er et særligt ”barn”, et Indigo-barn eller stjerne-barn som man også kalder det. Jeg har fået at vide, at jeg har MANGE flere evner end jeg lige går og tror og jeg kan en masse ting, men alt dette er noget jeg SELV skal finde ud af. Min mor og clairvoyanten må kun guide mig i den rigtige retning men ikke sige for meget.
Den evner jeg arbejde meget med for tiden er, at jeg kan ”læse” mennesker. Har for nyligt arbejdet med en veninde, hvor jeg har kunnet beskrive hendes søn ned til mindste detalje, hans person, hans væsen og hvad der er så særligt ved ham, jeg har mødt drengen 1 gang. Han knyttede sig til mig ret hurtig og vi fik ligesom et ”bånd” imellem os. Dette har selvfølgelig været lidt skræmmende for min veninde, men det har også givet hende noget at tænke over og noget HUN kan arbejde med. Denne veninde har selv nogle evner hun skal have arbejdet med og som hun skal have lidt hjælp til.
Jeg kan også fortælle at jeg har haft nogle oplevelser, med andre brugere fra UM, hvor jeg kommer i kontakt med nogen de har mistet, jeg ser dem og føler dem og mærker deres kærlighed til disse brugere.
Indtil videre har jeg ikke gjort så meget i, at bruge mine egne clairvoyante evner, men det er selvfølgelig noget der skal prøves af, stille og roligt og med nogen der har lyst til at jeg gør det med dem. Ingen skal tvinges til det og derfor har jeg heller ikke fortalt dette til de personer, som jeg har oplevet det med.
Det er en forunderlig verden, meget spændende men også skræmmende på en og samme tid. Det er i hvert fald noget jeg vil arbejde videre med, for jeg kan herigennem hjælpe en masse mennesker og jeg er sikker på at dette er derfor jeg er sat på jorden.
Jeg har et åbent sind og kan skelne de ”gode” mennesker fra ”de onde” jeg ved hvem der er god for mig og hvem der ikke skal være i mit liv. Jeg skal kun have positive mennesker i mit liv, mennesker der forstår mig og den ”specielle” person jeg er.
Der er fordele og ulemper ved, at kunne læse andre mennesker som en åben bog, det kan gøre ondt at se hvad de tænker om en og hvad de egentlig synes om en. Men alt dette er en proces for at have de rigtige mennesker i mit liv. Det kan være svært at skulle sige nogle mennesker fra, som man egentlig troede var god for en, men som er lige det modsatte. Jeg skal gøre det bedste for mig, for at kunne gøre det bedste for mine medmennesker.
Man kan ikke skjule sit sande jeg for mig, jeg læser jer som en åben bog, folk kan altid sige ”jamen jeg har det fint” eller ”nej jeg har ikke ondt” osv., men jeg VED hvordan I har det, jeg ser det med det samme og siger så derfor også til disse personer ”Nej du har det ikke godt, snak med mig om det, du har brug for at komme af med det”.
Ja nogle vil måske ryste på hovedet nu og tænke ”hallo, hun har sgu da en skrue løs og er lige til den lukkede”. Men nogle mennesker kan altså bare noget, som nogle SLET ikke tror på. Man kan ikke tvinge nogen til, at tro på det jeg gør, men jeg kan gøre mit bedste for, at I vil kunne forstå lidt af min verden.
”Man siger at øjnene er livets spejl, desværre er de fleste mennesker sort/hvid seere”
LACE
Efterlad en kommentar