Ja, jeg har det rigtig RIGTIG svært med at min lille dreng nok skal strate i dp til december.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, jeg kan slet ikke nyde den sidste del af min barsel fordi jeg går og tuder over at jeg ikke kan blive hjemme hos ham. Jeg ved godt Valdemar ikke tager skade af at være i dp. Men jeg ville bare så gerne selv være sammen med ham og jeg synes han er så lille og sårbar og ja, jeg er virkelig bare så ulykkelig over at jeg ikke har mulighed for at være hjemmegående. tænker på det flere gange om dagen og er lige knust hver gang. Jeg ved at det bliver en forfærdelig dag for mig at aflevere ham. Jeg kommer til at tude og være rigtig ulykkelig. Er ikke sikker på jeg kan vænne mig til det.
Jeg ved godt jeg måske får det til at lyde værre end det er, det er heller ikke fordi jeg tror, alle dp mødre er dumme eller noget..
jeg har det bare sådan at ingen anden elsker ham højere end mig og derfor er jeg den han burde være sammen med og passe på ham. og føler at det er en hver mors ret at kunne være sammen med deres barn så længe de er helt små. 🙁 suk…
hvad skal jeg gøre… 😥