Fora At Miste Det er snart slut
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5409382
    Wendla
    2296 Indlæg

    Åha.. Jeg sidder virkelig her med en klump i halsen.. min mormor fik jo konstateret kræft for flere måneder siden, men vi fik af vide at hun måske kunne leve omkring et år eller to mere, så længe de kunne holde det nede.. Jeg fik af vide for nogle måneder siden, at hendes knude var blevet mindre og jeg faldt lidt til ro og tænkte: “Godt.. så har jeg hende i hvert fald minimum et år endnu.” Men så i dag, der ringer jeg hjem til min mor for at spørge hvad de forskellige ønsker sig i julegave og jeg spørger så hvad min mormor ønsker sig.. Så bliver min mor bare helt stille.. Så siger hun så: “Jamen.. Skat.. Mormor er her nok ikke mere til jul.” jeg tænker bare: “Hvad helvede skete der lige der?! Hvem slukkede lyset?” Hvad skete der lige med det der med at hun kunne leve et år eller to mere?!

    Så kommer der selvfølgelig en række selvbeabrejdelser.. Jeg har virkelig dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået besøgt hende noget mere. Tror jeg har set hende tre gange i løbet af det sidste halve år. Det er bare slet slet ikke nok!! Det er SÅ dårligt af mig, men for det første er det dyrt for os at rejse frem og tilbage og ja, jeg må erkende at jeg altså ikke HAR råd til at rejse hjem hver eneste weekend, selvom jeg gerne ville.. for det andet, har det ofte passet meget dårligt for hende, når jeg har været hjemme.. Så rigtig rigtig øv!!

    Tror jeg vil skrive et laaaangt brev til hende og fortælle hende alle de ting, som man bare aldrig får sagt til hinanden i hverdagen! For fanden det bliver en råden jul!!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.