Lukas faldt ned fra sofaen her til morgen.. Han havde været vågen det meste af natten, så jeg var virkelig træt i morges… Lignede mest en zombie!
Vi sad i sofaen og pludselig faldt han ned fra sofaen, prøvede at få fat i hans ben så jeg kunne undgå at han faldt ned, men det kunne jeg ikke nå, det gik så stærkt! Knald sagde det 🙁 Han ramte gulvet med hovedet først.. 🙁 Han græd selvfølgelig og jeg var også tæt på, for JEG burde ha’ grebet ham! 🙁
Jeg trøstede ham og han faldt hurtig til ro igen.. ringede til lægen for at høre hvordan jeg skulle forholde mig til evt hjernerystelse, hun sagde at ”heldigvis” er små børn ”bygget” til at ryge på gulvet, de er stadig bløde.. hun synes at jeg skulle få ham til at sove indenfor og så vække ham hver halve time.. men problemet er bare, at han vil ikke sove i min seng, i hans egen seng (om dagen) han vil kun sove udenfor i hans barnevogn.. Så efter jeg havde snakket med min familie, kom jeg frem til at ligge ham udenfor i barnevognen, han står ude foran køkken vinduet, babyalarmen er tændt og går ud til ham hvert kvarter…
Men sidder alligevel med den følelse, burde jeg tage ham ind?? selvom han er så ekstrem træt og bare har brug for søvn??
Hvad havde I gjort?
Det skal lige siges at efter faldet, var han helt normal, han spiste, grinte, snakkede og kravlede rundt i huset som om intet var sket.. ville aldrig ligge ham ud hvis han ikke var som han plejede at være!
🙁 man føler sig godt nok som jordens dårligste mor, jeg burde ha’ grebet ham 🙁