Min fødselsberetning af Lucca

Her kommer min fødselsberetning af Lucca Malou, mit andet barn 🙂

Jeg var gået over tid, og tænkte åh nej skal garanteret sættes igang.
Den 12 Januar var jeg 41 + 2. Om aftenen syntes jeg, jeg kunne mærke milde menses smerter, men lagde ikke videre mærke til dem, da de gik lidt i sig selv igen.

Kl 02.00 ca. vågner jeg ved at jeg har smerter i underlivet og de kommer ca. med 10 min. mellemrum.
Står op og de bliver ved med at komme.
Vækker kæresten kl 04.00 ca. og siger “tror altså nok jeg har veer og de stopper ikke”.

Kl. 06.30 ringer jeg til min mor og fortæller at nu har jeg altså veer, så de kan godt gøre sig klar. Min mor bliver super glad og vi aftaler jeg ringer tilbage når jeg har snakket med fødegangen.
Mine veer kommer nu med 4 min. mellemrum, og får ringet til fødegangen, og de vil gerne se mig kl 07.30.

Jeg ringer tilbage til min mor og fortæller at hun gerne må køre ud mod os. Hun lyder lidt stresset og fortæller at min stedfar er faldet på trappen og har slået foden, så han skal på skadestuen. Han skulle have holdt øje med Thea, så det var jo rigtig god timing. Tror enten så var han meget spændt på jeg skulle føde, ellers kunne han ikke lide jeg fik alt opmærksomheden haha…

Nå, men de henter mig og heeele familien tager på sygehuset. Først på skadestuen med min stedfar og så mig på fødegangen, sammen med kæresten, min mor og Thea.

Jeg bliver undersøgt, og mine veer er ikke stærke nok, så får besked på at gå lidt rundt og komme tilbage. Vi mødes alle i kantinen til lidt mad og min stedfar kommer tilbage fra skadestuen med en forstuvet fod.

Mine forældre kører hjem med Thea og vi får gået en masse… freeem og tilbage.. kl 11 går vi tilbage på fødegangen for nu niver de godt til og kommer med 3 – 4 min imellem. Jeg er åben 3 – 4 cm, og får en fødestue.

12.30 ligger jeg i sengen og veerne er aftaget igen desværre. Sætter mig i sengen for at få lidt at spise og kl. 13.30 kommer der bare ve STORM.. har slet ikke pauser og kan ikke holde det ud.

14.25 får jeg epidural som bare er guds gave til kvinder og får da også sagt til narkoselægen at han er min nye bedste ven haha…

15.20 tager de vandet, som viser sig at være grønt.

15.55 føler jeg det presser på.. Her er beviset på at jeg faktisk stadig ligger i sengen der…

Kommer over på briksen og kl. 16.02 får jeg en presseve.. presser en gang og hovedet er ude… har stadig presseveen, presser og kroppen fødes…

Blev meget chokeret.. var slet ikke forberedt på hun kom allerede, så det var NÆSTEN som at smutte en mandel 😆