Fora Tosserummet Aprilsnar!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5416543
    Annamona
    163 Indlæg

    Hej piger,

    Er der nogen, der har lavet aprilsnar med jer i dag? Personligt har jeg desværre ikke selv været ude for det (udover den obligatoriske i både Politiken og Berlingske) – min kæreste er så dårlig til at holde masken, så jeg tror ikke på hans aprilnar over en dørtærskel 🙂

    Den bedste gang jeg har lavet en aprilsnar, var for mange år siden og min søster var offeret (hæhæhæ 😈 ). Jeg brugte lang tid på det, hvor jeg fabrikerede en avisartikel, som i layoutet lignede at den var fra Politiken. Det var dengang hele verden var gået amok over kogalskab, så jeg havde skrevet til min slikelskende søster, at forskere netop havde fastslået, at kogalskab kunne overføres til mennesker via det gelatine (som indeholder animalske rester), der gør vingummi blødt. Hun gik helt bananas og fik nærmest et ildebefindende (ikke mindst fordi hun kort forinden havde kværket en hel pose Guldbamser). Meget ond storesøster, men jeg morede mig kosteligt i to minutter, inden jeg blev nødt til at afsløre min aprilsnar og få søster tilbage til de levende 🙂

    Har I andre aprilnarshistorier?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.