Fora Baby og Barn 2-3 måneder, søvn? + mere.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5417618
    Ctango
    537 Indlæg

    Hailey bliver simpelthen så overtræt til tider – det sker ca. to gange om dagen, især om aftenen. Hun hyler og skriger – nægter at spise, sove, sidde, ligge – intet virker! Om dagen kan hun holde sig vågen i to timer af gangen, og så sover hun 1½-2½ time. Men om aftenen nægter hun at sove. lægger vi hende ud i barnevognen klokken seks, kan hun dog sagtens sove til klokken ni, hvilket jo ikke er så smart da hun så ikke vil sove om natten – men vækker vi hende, bliver hun stik tosset. Vi har prøvet at lægge hende i hendes seng ved fem-seks tiden, så hun kan tage en lille lur, så hun ikke bliver overtræt, men det vil hun absolut ikke.

    Vi plejer som regel at lægge hende i seng imellem 21 og 22, men er det for sent/tidligt? hvornår bliver jeres børn lagt i seng?
    og hvor meget sover de i løbet af dagen?

    Nogle der har nogen idéer til hvordan vi kan få en døgnrytme uden alt for meget overtræthed?

    og så lige et andet spørgsmål.
    – Vi har for en måned siden opdaget at vi har utrolig meget fugt inde i soveværelset (det var der åbenbart allerede da vi flyttede ind). Hailey har døjet meget med maven, men når vi er hos min familie på sjælland er der ingenting. Vi troede så at det med maven var gået over, da der ikke har været noget det sidste stykke tid, men nu er det efterhånden begyndt at vende tilbage. – samtidig med det, sover hun ikke længere igennem om natten – hvilket hun ellers har gjort siden hun var ca. 1 måned gammel. Hun vågner mellem 2 og 4 og er bund hysterisk.
    – Tror i det kan have noget med fugten at gøre?
    både kæresten og jeg har fuldstændig tilstoppede næser når vi vågner om morgenen. Jeg pudser næse hele tiden herhjemme – men andre steder er der ikke noget.
    Vi har haft snakket med udlejeren om det, da det jo på ingen måde er sundt at bo i, men det er en privatudlejer, og han er simpelthen så langsom til at få gjort noget ved det – så under alle omstændigheder, har vi tænkt os at flytte så hurtigt som muligt.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.