Så blev det tid til en FB 🙂
Jeg blev sat igang d. 12 april med en stikpille, men den gav mig ikke andet end lidt murren i lænden osv. Så dagen efter fik jeg lagt to mere op og så kom der gang i veerne. Gik med Småveer hele dagen, ikke nogle jeg ikke kunne holde ud. Om aftenen tog vi ind til svigerforældrene og spiste og der tog veerne godt til og der var 3-4 min imellem og de varede mellem 45-60 sek. Så jeg ringede på fg og de ville gerne lige se mig . Vi kom derop kl. 22 ca og jeg blev undersøgt og var kun 2 cm åben og stadig lidt livmoderhals tilbage. Vi fik lov at blive om natten og jeg fik noget beroligende at slappe af på, fik desværre ikke sovet. Kl 4 om natten var veerne meget slemme og jeg blev undersøgt igen – Stadig kun 2 cm åben, men ingen livmoderhals, fik så to panodiler. Kl. 6 om morgenen kommer jordmoderen ind og undersøger mig igen og der er jeg 6-7 cm åben og vi kommer over på en fødestue. Jeg kommer i karbad, men kan slet ikke holde det varme vand ud når der kommer en ve. Så er der jordmoderskift og jeg får hende som satte mig igang – hun var bare guld værd. Kl. 8 begynder jeg at føle det presser lidt på og bliver så undersøgt og er næsten helt åben. Presseveerne starter kl. 9.10 og Oliver bliver født d. 14.4.10 kl. 9.43. Han kom bare ud i én presseve med både hoved og krop, så jeg gik meget i stykker og blev syet i en time – Det er værst dagen efter 🙂 Han var rigtig fin og havde det super da han kom op på min mave.
