OK at blive sur og skuffet?

Jeg laeste lige paa min FB at en af mine bekendte er meget sur og skuffet over hendes kaerestes opforsel. Nysgerrig sladdertaske som jeg er kiggede jeg hendes kommentarer.

I hendes datters boernehave er der en “Tag din far med i skole” dag og hendes kaereste kan ikke tage med da han skal flyve til Syd Afrika paa forretningsmoede den samme dag. Det er ikke noget han kan aflyse da det er et sporgsmaal om “Tag afsted eller bliv fyret”. Han skal ikke derhen for at se fodbold, det er rent arbejde.

Men hun er saa sur over at han ikke tager med hendes datter og hun overvejer helt at holde datteren vaek fra boernehaven den dag. En paedagog fra hendes boernhave skriver en kommentar hvor hun siger at der er flere boern hvis faedre af den ene eller anden grund ikke kan komme og det er helt ok for boernene af tage en bedsteforaelder, onkel, tante, ven af familien eller moren selv med. Men det vil hun ikke, det skal vaere faren eller ingen.

Men synes I det er OK at hun bliver sur og skuffet over at han ikke kan tage med? Og er det OK at hun kraever at han bliver vaek fra arbejde naar han allerede har faaet afvide det ikke er muligt at udskyde rejsen?