Fora Fødsel Thoegersoes fødselsberetning
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5420827
    Thoegersoe
    964 Indlæg

    Søndag d. 27/6 mødes jeg med min svigerinde, vi snakker lidt frem og tilbage omkring hvornår han mon kommer.. Er efterhånden ret opgivende, og er rigtig ked af det, da jeg intet overskud har tilbage..

    Kl 15.30 vender vi næsen hjem af, og jeg begynder at få små veer igen igen igen igen!

    Dette fortsætter hele aftenen, kan godt mærke de bliver kraftigere og kraftigere. Siger til Kenneth at det går i sig selv igen, så 00.30 går vi i seng..! Og jeg falder i søvn 😉

    02.30 vågner jeg, og kan mærke de efterhånden bider en del, der kommer mere og mere slim, der er nu 4 min imellem, og de vare 1 min.

    Så jeg går da på facebook da jeg IKKE kan sove 😛 Skriver med Malous tante mormor, da jeg er stensikker på veerne snart forsvinder igen! Hun skriver til mig flere gange, at jeg skal vække kenneth! Så det gør jeg kl 5, der havde jeg det som om jeg skulle kaste op under hver ve.. Så det gik ligesom lidt op for mig, at det altså var nu! 😆

    Kenneth bliver snotforvirret, han skal nemlig til eksamen 🙄

    Vi ringer til fødegangen og aftaler med dem, at vi kommer kl 7 når Malou er afleveret. Det var absolut ikke sjovt, at sidde og lade som om alt var normalt, da vi hev hende op. Hun blev så ked af det, hver gang jeg havde en ve 🙁

    Vi kommer så op på fødegangen, regner med at blive sendt hjem igen.. For så ondt gjorde nu heller ikke 😉 Men der tog vi sgu fejl!

    Havde spændt hindeblære, og var 4 cm åben. Så Kenneth blev sendt afsted til eksamen (han fik forresten 10 😛 )

    kl. 10 er jeg 6 cm åben, men har det fint.. Min svigerinde og jeg sad på facebook, rendte rundt på hospitalet, hyggede, grinte og jokede med jordmoderen.. En meget underlig oplevelse efter Malous fødsel 😆 De synes jeg tog veerne ret så pænt, for jeg havde det virkelig helt fint.

    12.30 begynder veerne at forsvinde.. Og kl 13 er de bare væk! Er 7 cm åben.. Så vi går en tur, men lige meget sker der 🙄

    14.30 får de tilladelse til at give mig S-drop

    det bliver lagt 15.15, og kl 15.30 har jeg regelmæssige veer igen 😀

    Herfra bliver det lidt sløret.. Men ca. 16.30 bider de så godt at jeg får lattergas, får den dog kun i 30 min … Nøøj jeg blev gal, derefter fik jeg kun ilt!

    Har dog fået afvide at jeg var ved at brække Kenneths hånd, splittede en fødebriks ad, og sparkede en JM 😳 Det sidste kan jeg godt huske, men det var fordi det gjorde så ondt når hun tjekkede mig indvendigt 😯 Er bare så flov over det..!

    17.30 tager de vandet.. De har dog fundet ud af, at Hjalte på ingen måde sidder fast, han ligger dårligt i bækkenet. Så en JM sidder halvt oven på mig, og holder Hjalte, imens en anden tager vandet..

    Herefter går det stærkt. Kunne slet ikke lade være med at presse, har dog fået fortalt at jeg stoppede, da JM sagde Hjalte kom til skade hvis jeg ikke stoppede..

    Efter nogen tid fik jeg lov til at presse! På 3 presseveer er bassen ude 😀 Da hovedet var ude, opdagede JM dog at navlestrengen var 2 gange om halsen, så de rev ham det sidste stykke. Han var helt blå, og sagde ingenting! Må indrømme jeg blev bange, men efter lidt tid skreg han <3 Kl 17.56 er Hjalte bassen født!

    Bagefter fandt de ud af at moderkagen var død flere steder, og jeg havde delvis moderkageløsning. Men han havde det gudskelov godt det lille myr, og det har han haft siden han kom ud <3 Han vejede 3570 g og var 52 cm :) SÅ et lille myr er han ;)

    Jeg fik kun en lille rift, der ikke var værd at sy.. Og har intet mærket til den 😀

    Jeg synes selv dette var noget af en drømmefødsel! Det gjorde først ondt de sidste 3 timer, og han var jo hurtigt ude 🙂

    Ligger og tjekker facebook 😛

    De tager vandet

    Ligger i varme med mor (var ved at dø af kulde)

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.