-
ForfatterIndlæg
-
5. september 2010 kl. 21:36 #5424408
Oreas
121 IndlægHej.
Vil godt lige til at tarte med sige, at jeg elsker min datter overalt og det er der ingenting, der kan ændre.
Dernæst kan jeg vidst så også lige sige, at jeg synes denne nyopdagende moderrolle er super hård – både psykisk og fysisk.
Har virkelig ikke noget som helst overskud. OVERHOVEDET!
Når jeg sover, er det med et øre vågent, så jeg kan reagere, hvis lillepigen siger noget.
Når jeg er vågen, er det det samme.
Hele dagen går på, hvad hun siger og hvordan hun siger det: Er det en ble? Sulten? osv
Jeg glemmer mange af de basale behov jeg selv har.
Det er svært for mig at sove, når hun gør det, og jeg er alene, for hvad hvis jeg nu ikke reagere når hun vågner. Jeg tør ikke engang gå på toilet, for hvad hvis hun nu siger noget. Mad er også kun noget jeg får, når kæresten er der til at aflaste mig dvs efter kl 16. Så får kun mad én gang om dagen. Føler simpelthen ikke sult af mig selv, fordi jeg er så optaget af hvad Elvira vil.Er det noget, der ændre sig med tiden, så jeg får lidt mere overskud til at klare nogle af dagligdagsopgaverne i den tid, hvor hun alligevel sover?
Hun er egentlig ikke slem om natten vågner max 2 gange for hun tager næsten altid en 5 timers lang søvn der, men da jeg jo ikke rigtigt sover og holder mig selv oppe døgnets resterende tid, kommer jeg jo ret hurtigt i underskud.
Kæresten tog den lille i natten, hvilket gav mig lov til at sove – så det gjorde jeg.. I 16 timer- hvilket er meget, selv for mig..
Hvad kan jeg gøre??
Jeg har ikke lyst til at få flere, hvis dette er sådan det er, for det tærre på mig og min kæreste, og ja hun er det hele værd, men at skulle gøre det igen, er udelukket, når jeg tænker mig om.
Hvordan klare I det piger?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.