Mit lys i mørket

Har virkelig brug for at komme ud med dette, det har brændt op indeni mig så længe..

Da jeg var kun 15 år gammel mistede jeg min højt elskede far, han tabte kampen mod kræften efter bare ni mdr.. Jeg var helt ødelagt, og kunne slet ikke finde ud af at plecere mig selv i den alm dagligdag igen, mit liv væltede helt da min storebror kort efter vores fars død begyndte at tage stoffer, han kæmpede i næsten 5 år mod stofferne, og var flere gange helt ude af det, indtil der igen kom et bump på vejen, og han faldt i igen..
sidst i november 2007 faldt min bror på en trappe og lå bevidstløs hele natten, til en nabo fandt ham næste morgen, hans temperatur var på det tidspunkt en grad fra at han ville have været død, så han kom hurtigt på sygehuset og gik i koma, der kom specialister fra aalborg ned for at langsomt opvarme hans organer så de ville tage mindst muligt skade, efter næsten fem døgn i koma vågner min bror – han er fortsat indlagt i næsten 3 uger, og kommer hjem lige op til jul, hvor han siger til mig
“Søs, nu vil jeg ikke mere, har kostet jer alt for meget sorg og spekulationer, lover dig at jeg ikke vil tage stoffer igen, tror ikke på at jeg har flere chancer” vi havde en rigtig dejlig jul sammen hele familien, og min bror virkede rigtig glad og fik sig en lille hund, så han kunne bruge tiden på den og glemme alle de dårlige ting ..
men det hele var bare ikke så perfekt som vi alle troede, min bror gik i januar måned til læge og fortalte dem at han havde det mærkeligt, og at hans blodårer føltes som sten, lægen ville ikke engang undersøge ham og sagde bare at det var normalt når man havde været så kold, og at det ville gå over efter et par måneder. lægen troede at han bare var ved at falde i igen, og ville have noget smertestillende, så han blev sendt hjem..
den 26 januar 2008 blev jeg ringet op af min mor kl 1 om natten, politiet var mødt op hos hende, de havde fundet min bror død i en lejlighed, og ville have hende op og identificere ham, vi mødtes på sygehuset og måtte til vores store sorn indse at det virkelig var min bror som lå der i sengen, de havde ikke så meget som nået at gøre ham ren, han lå præcis som de havde fundet ham, med blod over der hele og i en meget akavet stilling, men kunne tydeligt se at hans sidste tid havde været meget smertefuld..
dagede efter gik med at ringe rundt til venner og familie og give dem den frygtelige besked, Min bror var død…
der gik ikke mange timer før de første rygter gik rundt i byen – han havde da teget en overdosis, sagde folk.. han blev sende til obduktion på retsmedicins institus i Århus, og vi fik den besked tilbage at han ikke havde taget stoffet siden faldet på trappen, men at hans organer havde taget mere skade ved nedkølingen end de troede, så hans organer var langsomt stået af..
tre uger efter hans frygtelige død skulle vi op på hans gravsted og sætte stenen på graven, jeg havde dagen før fundet ud af at jeg var gravid, og kunne til familiens store glæde give dem den gode nyhed på en så sørgelig dag.
var ikke et sekund i tvivl om at jeg ville have dette barn, selvom han ikke var planlagt, og jeg ikke havde kendt hans far særlig længe.. kunne bare ikke få en abort når jeg lige havde begravet min bror..

Kære Marcus, du er virkelig mit lys i mørket.
Du kom så uventet, da jeg havde aller mest brug for trøst.
Tør slet ikke tænke på hvor jeg havde været i dag, hvis du ikke var kommet ind i mit liv.. Elsker dig af hele mit hjerte, du kan selvfølgelig ikke erstatte de frygtelige tab vi har haft i familien, men du har givet mig og resten af familien ny lyst til livet, og et håb om at alt nok skal blive godt igen – dit smil smelter mit hjerte..

At blive mor har virkelig reddet mit liv!

[attachment=0:6ruxzs4z]mor og marcus.jpg[/attachment:6ruxzs4z]

R.I.P Far 16.05.62 – 22.11.02
R.I.P Bror 03.01.85 – 26.01.08