-
ForfatterIndlæg
-
19. oktober 2010 kl. 10:01 #5425378
Pernuller
507 Indlæg30 hemmeligheder, hun aldrig fortæller dig
1. Min bedste veninde ved alt. Alt! Hun kender enhver detalje om vores sexliv, hvor mange penge du tjener, og hvor stor din diller er. Og jeg sammenligner dig med alle de andre fyre, vi har datet før dig. Så hvis du synes, hun sommetider smiler indforstået, er det ikke noget, du bilder dig ind. Det kommer aldrig til at ændre sig, så du kan lige så godt vænne dig til det.2. Jeg bliver tændt alene af at kigge på dine hænder.
3. Når du ikke er hos mig, sover jeg i en af dine T-shirts, fordi den lugter af dig.
4. Jeg fortæller dig aldrig præcis, hvor mange mænd jeg har været i seng med før dig. Selvom jeg virkede totalt oprigtig, da jeg sagde tallet, er der en rigtig god chance for, at jeg ikke var det. Så hvis en kvinde siger til dig, at hun har været i seng med fire, så er tallet i virkeligheden nærmere syv. Det skyldes til dels, at vi helst ikke vil virke løse på tråden, men allermest er det på grund af det, man kan kalde seksuelt hukommelsestab. Hvis vi har haft et dårligt skrald (og det har vi!), er det simpelthen nemmere at slette det fra hukommelsen.
5. Jeg fantaserede om, hvordan det ville være at være sammen med dig, længe før jeg overhovedet så dig nøgen.
6. Jeg tænker stadig på mine eks’er, og jeg sammenligner dig med dem. Det meste af tiden vinder du. Men ikke altid.
7. Jeg ved, hvem alle dine eks’er er. Også dem, du ikke har fortalt mig om.
8. Jeg har googlet dine eks’er.
9. Min krop er fra naturens hånd slet ikke blød, hårløs og glat over det hele. Men jeg vil aldrig fortælle dig præcis, hvor megen barbering, voksning, eksfoliering og bodylotion det tager for at blive så blød.
10. Jeg lader kun som om, jeg er velorganiseret. Hvis du vil have den fulde sandhed, så kig i mit klædeskab, min makeup-pung og i skufferne på mit skrivebord
11. Jeg har opdaget dit ‘hemmelige’ pornolager, og jeg har været inde på dine yndlings-pornosites op til flere gange. Og jeg synes, de ting, der tænder dig, er totalt grinagtige.
12. Når jeg siger “Jeg er klar!”, så betyder det, at jeg lige skal have syv minutter mere. Lad være med at prøve at snyde mig ved at komme syv minutter for sent. Jeg har stadig brug for syv minutter mere til at blive færdig.
13. Når jeg siger “Jeg kan være der om et kvarter”, betyder det i virkeligheden, at jeg går om et kvarter og først kan være der om en halv time. Eller… 40 minutter er nok mere præcist.
14. Du har fået mig til at græde mange flere gange, end du aner.
15. Jeg er fuldkommen besat af tanken om, hvornår du mon ringer igen. Så lad være med at holde dig tilbage, fordi du er bange for at virke for ivrig. Ring!
16. Jeg kan godt lide, når du snakker dirty til mig.
17. Jeg har gemt en masse af dine telefonbeskeder, og jeg hører dem igen og igen. Mine veninder har også hørt dem. Op til flere gange.
18. Mormor-trusser og ubarberede ben og armhuler er mit bedste våben, når jeg gerne vil trække den første tid lidt i langdrag og vente med at gå i seng med dig. Bevidstheden om, at jeg inde under tøjet er knap så yummy som udenpå, afholder mig fra at slippe hæmningerne. Som oftest virker det. Nogle gange bliver jeg for fuld, og så glipper den geniale plan. Dette har fået mig til at indse, at nogle fyre har en sær fetich for ukontrolleret hårvækst og undertøj, der virkelig ikke burde se dagens lys.
19. “Jeg fik den på udsalg til 500 kroner!” betyder i virkeligheden: “Den har kostet det samme som et mellemamerikansk lands bruttonationalprodukt”.
20. Jeg tester dig konstant. Lidt ligesom små børn, der hele tiden tester deres forældre for at finde ud af, hvor grænsen går. Hvis du ikke sætter grænsen, men bare taler mig efter munden, bliver jeg ved. Og ved og ved og ved. Så husk, at det kan være dejligt befriende for os begge, når du siger: “Det rager sgu ikke rigtig dig, om jeg nogensinde har været på stripbar.”
21. Jeg tjekker din røv hver gang, du forlader rummet.
22. Jeg har hele tiden brug for at få at vide, at du gerne vil have, at jeg er der. Det lyder fjollet, men sådan er det. Derfor er det altid bedre at spørge: “Har du ikke lyst til at lave et eller andet i weekenden?” frem for: “Har du nogen planer for weekenden?” Bortset fra hvis det, du har lyst til at lave, er at ordne have, se poker-maraton eller gå i Silvan. Alt andet end det vil jeg rigtig gerne være med til!
23. Jeg elsker, når du bliver lidt jaloux. Så hvis du nogensinde ser mig flirte med tjeneren, buschaufføren, eller en tilfældig fyr til en fest, så skal du bare vide, at jeg i virkeligheden flirter med dig – gennem ham.
24. Selvom jeg klager over, at jeg ser dig for lidt, så er der næsten ikke noget mere sexet, end når du skynder dig på arbejde om morgenen, nybarberet, med fugtigt hår og tandpasta-ånde. Det skulle da lige være, når du kommer halvtræt hjem og smider trøjen i sofaen og siger, du ikke har fået lavet en skid i dag, fordi du har tænkt på mig.
25. Jeg skændes med dig for at få opmærksomhed. Latterligt? Overhovedet ikke. Jeg vil have, at du skal vise mig følelser, om jeg så skal tampe dem ud af dig med det nyeste nummer af Woman! Og lad nu bare være med at bede mig om at slappe af. Medmindre du vil have den stik modsatte reaktion. Bare give mig noget opmærksomhed, ikke?!
26. Selvom jeg insisterer på, at vi deler regningen på vores første date, synes jeg, du er nærig, hvis du lader mig betale halvdelen.
27. Uanset hvor lidt tiltrækkende jeg i virkeligheden synes, din bedste ven er, så har jeg alligevel fantaseret om at have sex med ham.
28. Hvis jeg slår op med dig, ved mine veninder det lang tid før, du gør. Jeg har talt om det i mindst to uger forinden.
29. Når det er forbi mellem os, gemmer jeg alle billeder af dig, og alt hvad der minder mig om dig, i en kasse i mit skab. Bare hvis nu jeg skulle blive nostalgisk. Eller hvis du skulle komme tilbage.
30. Jeg vil gerne have, du at tager styringen i sengen. Bare en gang imellem.
😛
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.