Kraftige plukkeveer tidligt i graviditeten.

Jeg begyndte i går at få nogle meget meget kraftige smerter i underlivet. Jeg har haft plukkeveer i et par uger, men ikke nogen som gjorde ondt. Men igår fik jeg faktisk rigtig skidt. Nogle af plukkeveerne gjorde mig svimmel, de trækker ud i siden af maven og jeg har kun lyst til at krølle mig sammen. Jeg fik også en bølge af plukkeveer som fremkaldte afføring, mens jeg var svimmel og havde rigtig ondt. Jeg måtte virkelig koncentrere mig om at trække vejret for at holde dem ud.

Jeg blev i sengen det meste af dagen. Jeg lavede intet hele dagen ud over at smøre mig en rugbrødsmad. Har selvfølgelig fortalt manden hvordan jeg har det. Så han passede på mig. Til aften går vi en tur over for at klappe hesten, jeg skyller ben og skifter dækken, blander foder, ikke noget som er tungt, men jeg får brugt mine arme og bukker mig knæ. Da vi kommer inden for igen (vi bor på en gård) Kommer der en omgang mere hvor jeg bare får SÅ ONDT ONDT ONDT og bliver svimmel og min temperatur stiger, det føler jeg i hvert falde, sådan feber agtigt. Smerterne fremkalder igen en tur på toilettet. Min mave er meget hård når jeg får disse plukkeveer. STEN HÅRD!
Jeg får taget min temperatur som er 36,5grader, så jeg er altså ikke syg.

Jeg ligger resten af aften igen og holder mig ro. Jeg skal tisse et par gange og en tur op og ned af trapperne kan også fremkalde smerterne. Sådan har det også været i løbet af dagen. Jeg ligger i sofaen og får da også en ordenlig plukkeve ind imellem, jeg orker ikke at side op, det gør for ondt.

Det er lidt det samme idag. Jeg har ikke været vågen så længe endnu, men jeg har er vågnet et par gange med kraftige plukkeveer også faldet i søvn igen. Jeg har mange plukkeveer, alt for mange vil jeg mene. Jeg har nok 1-4 pr time.

Jeg er selvfølgelig bekymret jeg er idag kun 22+3 uger henne. Jeg skal senere idag til en læge (fødselslæge) samtale omkring graviditeten og der vil jeg helt klart nævne det her. Jeg skulle selv have kørt af sted også mødtes med manden i Roskilde, men jeg tør ikke køre bil når jeg har det sådan her. Jeg er bange for disse plukkeveer fremkalder noget de ikke skal. Man har jo hørt om nogle som så tidligt har afkortet livmoderhals mm. og må være indlagt resten af graviditeten. :usikker:

Jeg mærker stadig lillemanden sparke og vende sig. Så han har det fint. Manden fandt også hjertelyd igår aftes med jordemoderstetoskopet. Men jeg har bare så ondt i maven. Altså fra navlen og ned. Jeg kan også få en følelse af at livmoderen er øm. Men ikke en konstant følelse.

Er der nogen som har oplevet nogen lign som vil fortælle deres historie?
God eller dårlig, det er lige meget. Jeg håber i hvert falde fødselslægen vil høre på mig og jeg vil også gerne undersøges senere idag. Indtil da bliver jeg i sengen. AV det gør ondt!

****************************************************************************************

Først er jeg bare lidt træt af at det hele roder på Roskilde. Første gang jeg havde tid til læge samtale var sammen med MD scanningen. De havde bare ikke sendt mig noget brev om det. Så jeg fik pænt et brev om jeg var udeblevet et par dage efter. :rullerøjne:
Kunne dog ikke den dag da jeg skulle til samtale på kommunen, og da jeg ringede for at lave tiden om sagde jeg da også at de altså ikke havde sendt mig noget brev om den tid ved efter MD-scanningen. Jeg fik en ny tid og spurgte 2 GANGE om tiden var korrekt. Både fordi jeg er tal blind og husker dårligt. 15.15 fik jeg af vide. Det er jeg IKKE i tvivl om. Når men jeg kommer og melder mig og de fortæller tiden var 13.15. HM! Får en ny tid til på mandag.

Jeg fortæller da lige omkring det der skete igår. Hun fortæller jeg skal henvende mig nede på afsnit 73 for at blive tjekket. Jeg aflevere vandrejournal og laver en urinprøve.
Jeg får en jordemoder som jeg slet ikke føler tager mig seriøst. Hun har læst jeg har endometriose og fibromyalgi og jeg føler lidt at hun ud fra det tolker mig som værende pivskid med en lav smertetærskel. HVILKET JEG IKKE HAR!
Hun får tjekket maven og den er blød og måler det den skal. Der er hjertelyd og det lyder fint. Hvilket jeg også forventede. For baby bevæger sig normalt og er livlig og spræller meget som han har gjort siden 16 uge dagligt. Intet der.
Når men jeg får af vide der er 2+’er for glukose i min urin. WHAT! O_o

De har samtidig fundet frem til min far har diabetes type 2 så jeg henvises til glukosebelastningstest. Fin fin. Det er rart at det bliver tjekket. Men det er jo hovedet ingen forklaring på det jeg har oplevet.
Men hun siger noget med at det nok “bare” er min endometriose eller også har jeg meget stramme mavemuskler, da jeg har været meget fysisk aktiv før jeg blev gravid og stramme mavemuskler kan have svært ved at give sig. Jeg var jo inde tidligere med ekstreme ligamenter smerter hvor jeg fik en SUPER behandling.
Følte dog overhovedet ikke hun lyttede. Jeg forklarede jeg direkte havde en spændt livmoder som stod ud som en bold som var stenhård. Jeg var IKKE tvivl om det var plukkeveer og ikke ligament eller mavemusklerne som gav disse smerter. Men det lød som hun var ret ligeglad. For jeg er nok bare en pivet kronisk smertepatient med endometriose. Jeg har fået en operation på roskilde for endometriose og de er bare SÅ ringe til endometriose og til at tage det seriøst så jeg har det bare rigtig skidt med at jeg på baggrund af mine diagnoser skal puttes i en kasse som pivskid/hystade. Så jeg fik ikke den undersøgelse indvendigt som jeg godt ville have haft. Der var heller ingen læge som skulle se på mig.

Ja jeg er vred over jeg stemples på baggrund af det jeg fejler. De kender mig ikke og jeg VED jeg ikke er pivet. Jeg har også fået af vide flere gange jeg IKKE må bide det i mig og tænke ” det går nok over om lidt” derfor reagere jeg jo. Især fordi jeg havde disse smerter hele dagen igennem og det blev værre ved bevægelse.

Ang. glukose tallet så HÅBER jeg virkelig at det har givet udslag fordi jeg har været en gris i weekenden og fordi jeg lige drak en cola og spise en cheeseburger på vejen derind. Dog burde jeg jo have omsat den sukker fra i går.
Jeg har det ekstremt skidt med det. For jeg ved jo at er der et problem med mit insulin tal så er det udelukket MIN SKYLD! Det er hvad JEG spiser som styrer mit helbred. Så vi kørte i føtex og købte rugbrød og jeg har lavet råkost og købt bønner og tomater osv. Selv om jeg ca. hver 2. dag de sidste 2 uger “kun” har drukket 30cl cola så har det en samvittighed så sort som kul! Jeg spiser dog ikke noget slik ud over da jeg overhovedet ikke har lyst.
Jeg er MEGET angst for det her og vil bare have det tal ned. Jeg har selv nogle strips herhjemme (magen til dem de på sygehuset og hos jordemoderen bruger) og jeg kunne jo godt se at den var MEGET grøn og gav 2 +’er for glukose. :græder:

Det er MIN skyld, det VED JEG! Jeg undre mig bare over urinprøve i onsdag intet udslag gav og jeg bliver tjekket hver 6. måned for kolesterol i blodet og stofskifte osv. da det er arveligt og der er i min familie. Så jeg har jo hele mit liv været opmærksom på det. Jeg ved også at jeg jo mangler at få motion nok. De sidste 2 uger har intet måttet eller kunne pga mit bækken. Jeg håber dog det er gået i selv så begynder jeg at svømme og MÅSKE også at ride igen. Den risiko er bedre at løbe end at skulle have graviditetssukkersyge, med risiko for stort barn, tidligt fødsel og svangerskabsforgiftning. MOTION MOTION MOTION. Og min ridning har jo gjort godt ved at have forbygget de bækkenproblemer jeg er blevet lovet som heldigvis er gået i selv.

Tja jeg er bare små trist over at jeg ikke har passet godt nok på mig selv via min kost og dyrket nok motion og at jeg ikke føler at det egentlig problem blev lyttet til og taget seriøst. Men sker der noget lign så ringer jeg MED DET SAMME! Stramme mavemuskler MY ASS! :hammer: