Hej piger
Sofia fik sine første 2 tænder da hun var knap 11½ måned gammel. De var længe ventet, kan I nok forstå, men bedre sent end aldrig – og de kloge siger jo, at jo senere de dukker op, jo stærkere bliver de.
Nu er hun 17 måneder og har lige så lige fået sin 6. tand. Hun har 2 fortænder i undermunden + 4 fortænder i overmunden. Stadig ingen kindtænder, hvilket bekymrer mig en smule. Hun skal til sit første tandlægebesøg om et par dage, så der kan jeg selvfølgelig (forhåbentlig) få manet mine små-bekymringer til jorden, men ville lige forhøre mig med andre, hvis børn har fået tænder sent – hvor sent fik de dem og hvor hurtigt/langtsomt kom de andre op efterfølgende?
På forhånd tak : )