-
ForfatterIndlæg
-
30. januar 2011 kl. 10:09 #5431958
Annamor
1793 IndlægHej allesammen
Af forskellige årsager har jeg ikke haft overskud til at skrive herinde i den sidste tid, men nu synes jeg det er på tide med en update.
Sidste mandag ramte jeg endelig de magiske 28+0! :klap:
Det har vi ventet på så længe, og ingen af os havde troet at jeg ville klare den så langt, så det var en STOR dag for os!
Samme nat blev jeg så overført til Herlev hospital, og det var skønt.
Det er lidt som at være hjemme igen, jeg kender jo efterhånden alle sygeplejersker og jm og de kender mig, så det føles meget trygt og velkendt at være tilbage hertil.Jeg blev scannet i onsdags, og Elliot har det stadig rigtig godt inde i maven.
Alle hans tal er super fine, og på trods af at der er alt for lidt vand derinde, så har han fortsat nok til at kunne drikke og tisse, samt at han har mulighed for at øve sig i at trække vejret, hvilket er meget vigtigt.
Og så er han pludselig begyndt at vokse noget hurtigere end før, så scanningen sagde at han nu er helt oppe på 1077 gram :super:
Han følger sin kurve flot, han er stadig ca 15% mindre end gennemsnittet, men det betyder intet, så længe han vokser og tager på.
Jeg blev så glad og rørt over at han er vokset så meget, og at han nu vejer over et kilo, det er en stor milepæl for mig.Jeg har jo min “egen” overlæge herude, som følger mig og han var glad for at se os igen. Han er meget optimistisk, og synes det er flot at vi har klaret den så langt.
Sidst han var her, talte vi lidt om fødslen. Elliot har jo ligget i 3-4 uger i samme stilling i højre side af maven, og det virker som om han ikke kan bevæge sig ret meget fordi han ikke har vand nok= plads til at flytte sig.
Så jeg skal forberede mig på at det nok bliver en sædefødsel, da det ikke er sandsynligt at han vender sig hele vejen rundt.
Jeg kan i så fald først om 2-3 uger få lov til at føde selv, og indtil da bliver det et kejsersnit, da han skal have en hvis størrelse for at kunne klare en sædefødsel.
Det er altsammen meget spændende, og lidt nervepirrende, men min læge er så god at tale med, så jeg føler mig alligevel tryg ved det hele.Jeg er også begyndt at tænke på hvordan det bliver at være mor til et for tidlig født barn.
Idag er det 5 uger siden at vandet gik, og imorgen rammer jeg 29+0, hvilket betyder at der højst er 5 uger til jeg bliver mor igen! O_o
Tænk engang, kun 5 uger tilbage, det føles helt surrealistisk!
Men nu hvor jeg er nået så langt, så er vi endelig begyndt at glæde os til at blive forældre.
Vi har selvfølgelig hele tiden glædet os, men den sidste måned har været præget af angst og bekymring, så nu hvor vi endelig kan slappe lidt mere af, mærker vi for alvor forventningens glæde :love:I torsdags var jeg nede og besøge neonatalafdelingen her på Herlev.
Det var en stor og overvældende oplevelse, men jeg er glad for at jeg fik taget mig sammen til det.
Jeg var så heldig at få lov til at se en lille pige som vejede lige omkring 1 kilo, ligsom Elli vejer nu, og hun var bare så sød og fin.
Det var en mandlig sygeplejerske der viste mig rundt, og han var meget sympatisk og god til at forklare alting.
Alt i alt var det en god oplevelse, jeg ved jo at jeg senest om 5 uger, skal derned og ligge med mit barn, så det er rigtig rart at have set afdelingen, inden jeg skal indlægges dernede. 🙂Og så har jeg sørme fået lov til at komme hjem på fredag!
Det er noget som jeg har ventet på i al den tid jeg har ligget her, så jeg er næsten ikke til at skyde igennem!
Det er kun en enkelt overnatning, og det sker selvfølgelig under kontrollerede og ordnede forhold. Jeg skal have kørt CTG inden jeg tager afsted, og skal ringe til dem med det samme hvis jeg begynder at få plukveer, eller jeg får det skidt. Og jeg skal ligge ned i AL den tid jeg er hjemme.
‘
Men jeg får sgu lov til at komme hjem!!! Weeeeeee!!! :klap:
Det bliver fantastisk!!!Det har været en rigtig hård tid for hele familien, men nu ser det ud til at det hele lysner lidt.
Jeg er mere optimistisk end jeg har været før, og jeg er sikker på at Elliot er en stærk lille fyr, som nok skal klare sig, uanset hvornår han bliver født :love:Knus Anna
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.