ang. at gå hver til sit

Landet ligger sådan at min “kæreste” flytter d. 1 maj . Jeg kan simpelthen ikke bo sammen med ham mere . Ikke efter han er blevet så mærkelig og synes ellers jeg har givet det så mange chancer , men nu er det for meget , fordi det samtidig går udover Cilje . Han optræder som en lille dreng på 5 år der ikke får sin vilje . Han råber og skriger og siger ting som ikke passer , stamper næsten i gulvet og kaster med ting og der siger jeg stop . Han har altid haft et kæmpe temperament , men synes det er blevet værrer ? Oveni hatten er det jo ham der er staklen og alle hans venner er “efter” mig og har et problem med mig nu , fordi jeg har bedt ham flytte . Men de bor jo ikke sammen med ham eller er kærester med ham , så jeg tvivler egentlig på om de kender hans rigtige jeg ? . Men har egentlig gjort det for Cilje’s skyld , da det som sagt også går udover hende . Han er ligeglad med om hun er i lokalet , når han begynder og råbe og skrige . Han har kaldt hende møg unge og talt rigtig grimt til hende med en streng og hård stemme , når hun har grædt . Ej , det skær i hjertet , :'( . F*** om han skriger af mig , kalder mig ting osv , men ikke af min lille pige det kan jeg ikke klare . Har sagt til ham han skulle søge hjælp . Han mener jo det er alle andre der er noget galt med . Min mor har også fået et møg fald med i købet over ingenting og jeg var en psykotisk kælling og jeg havde kun bedt ham om og flytte for pengenes skyld og hvad der ikke var i vejen igår . Ved egentlig ikke hvordan jeg skal få et samarbejde op og kører med ham , når han flytter og om jeg tør overlade min lille pige i hans varetægt , når han på et tidspunkt skal have samvær med hende ? . Jeg er et kæmpe spørgsmålstegn lige pt over alt det der sker i vores liv , fordi jeg vil kun min datter det bedste , men det kræver vel også at jeg er glad oveni for at kunne give hende det . Jeg føler nogle gange jeg er galt på den , fordi hans venner er “efter” mig på den måde med det er bedst for Cilje vi er sammen , men vel ikke for en hver pris vel ? , eller er det bare mig der er noget galt med . Ville ønske de hørte min side af det hele for er sikker på han ikke fortæller dem alt hvad der sker herhjemme .
Er samtidig begyndt forfra på min behandling af deprission . Stoppede på min medicin da jeg var gravid , men har valgt at begynde igen , da jeg nok får brug for det når jeg kommer til at stå alene med lille pigen . Men det er også fint nok . Hellere det end at ende i et stort sort hul hvor jeg har svært ved at komme op igen . ?

Dette er kun kort om hvad der er sket, men
har i nogle gode råd til hvordan jeg måske håndter dette med , at få det til at funger osv ?
Måske i har stået i en ligne situation.
Og er det mig der er galt på den eller ?

– Camilla :græder: