Fora Tosserummet Min tossede knægt ;)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5436336
    Anonymous
    51552 Indlæg

    God formiddag 😀

    Synes lige jeg vil dele morgenens grin med jer..

    I morges skulle vi som sædvanlig følge Kristian i skole inden turen går i børnehave med de to andre.

    Vi går mod skolen, og vi ser så at på fortorvet og parkeringspladsen vrimler det med politi, de tjekker så cykler uden lys, og folk uden sele osv. Jonas er helt opslugt at alle de politimænd, og har stooooore øjne når han ser dem vinke folk ind. Vi går ud på parkeringspladsen, og så kommer en betjent imod os… Jonas udbryder : Hej politimand… skal du ikke se mit kørerkort også ??!?! :fløjter:

    Betjenten udbryder: Goddag hr. jo det skal jeg da… (imens han er ved at dø af grin) hvad hedder du?

    Jonas: Jeg hedder Jonas, og to minutter så finder jeg den lige…

    Jeg kigger ret underlig på knægten og står helt forstenet, for hvor pokker har han det sludder fra ?!?!?

    Jonas: Åh shit jeg har glemt det der hjemme….

    Betjenten knækker sammen af grin, og får sagt: Jamen så må jeg jo lige tjekke om du har dine reflekser iorden Jonas.

    Han kigger rundt på Jonas, og kan konstatere at han er godt dækket ind :blink: :rofl:

    Betjenten: Ja det ser jo fint ud med reflekser, både på jakken og tasken.. Men Jonas det er jo ikke så godt at gå rundt uden sit kørerkort, men jeg kan lige tjekke om det hele er iorden på politistationen. Har du nogen sinde kørt for stærkt?

    Jonas: NEJ det lover jeg, det har jeg ALDRIG gjort… det er kun far der kører rådden… :rofl:

    Betjenten: Kan du ikke lige fortælle mig hvornår du har fødselsdag Jonas?

    Jonas: årh.. (han kigger meget opgivende op på betjenten) naaarhj men det er mange år siden jeg blev født… :danser:

    Betjenten griner, og siger Ja, så er det ikke nemt Jonas… og han lader somom han taler i sin radio og spørger på Jonas L. der er født for mange mange år siden… og han fortæller så at alt er iorden, men han skal huske sit kort til en anden gang..

    Jonas nikker, og siger det skal jeg nok… God dag politimand.

    Vi får et iligemåde, og betjenten står stadig midt på parkeringspladsen og griner højlydt..

    Vi går der fra og Jonas kigger op på mig og udbryder: Årh pyha mor, jeg kom ikke i fængsel… :love:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.