Jeg er igang med en bog af forfatteren Jussi Adler-Olsen.
Det er første gang jeg læser noget af ham og jeg er SÅ positivt overrasket. Jeg havde egentlig fået et lidt dårligt indtryk af ham -måske mest fordi jeg i et program så han blev beskyldt for at være lidt af en litterær snob. Jeg vil så til hans forsvar sige, at hvis han er det -så har han noget at have det i.
Jeg kiggede i lang tid på den 600 siders roman, inden jeg fik den åbnet. Og jeg tænkte at den kom jeg aldrig igang med og det ville holde hårdt at komme ind i den. Især fordi det er en politisk Thriller som foregår i USA (Ikke lige emner der ville tiltale mig, hvis de var aaalt for tørre).
Det jeg så havde glemt at tage højde for er Jussi’s personlige baggrund og fantastiske kendskab til mennesker, sære og kloge, grimme og smukke.
Jeg har kun læst lidt omkring 150 sider og jeg har nærmest fra starten (for 2 dage siden) været totalt grebet af handlingen og personerne. Den kan klart anbefales -især hvis man er lidt vant til at læse (jeg ville nok ikke anbefale at starte på den som allerførste læseprojekt).
Så kast jer gerne over Wasington Dekretet, hvis I mangler lidt læsestof nu, eller evt i sommerferien 🙂
Hvad læser I for tiden?