Hej tøser.
Mig og emmeren flyttede jo til Slagelse her sidste weekend, og jeg fik i god tid skrevet hende op til dp/vs i vores nærområde.
Hun har nu fået tilbudt en plads pr. 1/6. Det er jo super lækkert, men eneste minus er at det ikke er i vores område, men ca. 4-4,5 km herfra.
Det viser sig at der ikke er nogle pladser at få i vores område, og selvom der er pladsgaranti fra 1/7, kan de ikke love at de kan finde en plads til hende herude.
Det ville tage ca. en 40 min med offentlig transport at komme dertil, eller ca. 20-25 minutter på cykel. Hvis vejret er godt.
Jeg er simpelthen i vildrede omkring det her. For et eller andet sted er jeg lykkelig over at de har kunne finde en plads så hurtigt, men samtidigt har jeg den der “jamen, hvad nu hvis de når at finde en plads herude til 1/7 og jeg så har sagt ja til den anden”.
Så jeg er faktisk lidt interesseret i at høre hvor langt i har til jeres børns institutioner? og gerne svar fra specielt dem der selv er afhængig af cykel eller det offentlige, dog er alle velkomne til at svare 😀
Er det bare mig der synes der er langt imellem? 🙂