Vi har så mange problemer med Natasja i øjeblikket.
SFO´en er dum, alt er kedeligt med mindre det er computer eller nintendo (og så meget får hun altså ikke lov til at spille eller se) og går tingene ikke lige som hun vil have det og har vi ikke tænkt hvad hun gerne vil have vi skal eller ved på forhånd uden hun har sagt noget, hvad hun gerne vil eller ikke vil, så går hun helt amok.
Hun tramper i gulvet, skriger som om vi er ved at mishandle hende, fortæller hun hader os, at hun bare er dum og grim og ikke kan finde ud af noget, kaster med ting, smækker med døren og sætter en truende adfærd mod os, som om hun kunne finde på at slå.
Det er sådan næsten hver dag, hvor hun bliver sur måske ikke så gal, men sur er helt sikkert en eller 2 gange om dagen. Det er bare så hårdt derhjemme for vi aner ikke had vi skal stille op med hende.
Vi kan have hygget helt vildt og pludselig begynder hun at kede sig og så er helvede løs. Så alt den hygge man har haft bliver glemt og man har næsten ikke lyst til at lave noget for det bliver alligevel ødelagt af hendes humør.
Er der andre der oplever det samme og har I nogle gode råd?
Vi prøver så vidt muligt ikke at hidse os op og taler til hende med almindelig stemme, for hæver vi stemmen puster vi til ilden og det bliver endnu værre. Når hun får de ture så hader jeg at bo i lejlighed med overboer og på hver side.